NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Sven Skovmands kommentar til, hvorfor jordpriserne er steget så voldsomt over årene.
KOMMENTAR. Hvis en hektar landbrugsjord skal vurderes ud fra sin landbrugsmæssige værdi, vil den ligge på mellem 70.000 og 80.000 kroner. Det svarede også til situationen i 1990’erne. Men så begyndte prisen at stige, og nåede i perioder helt op på 300.000 kroner pr. hektar.
Den stigende pris på jorden fik ejerne til at fremstå som mere velstående, end de reelt var, og de kunne uden problemer låne penge til anlæg, som de i virkeligheden ikke havde råd til. Samtidig kunne de købe endnu mere jord, hvad der forstærkede presset på priserne.
Den tid er forlængst forbi. I dag ligger prisen på en hektar de fleste steder på omkring 150.000 kroner. For mange landmænd er friværdi blevet til gæld, og de holdes kun i live, fordi de banker, der har lånt dem penge, ved, at de vil tabe penge ved at tvinge dem til at sælge. Før eller siden kan de dog blive tvunget til at give op. Det vil få udbuddet af jord til at stige stærkt, og prisen på jord vil så falde endnu mere – måske ned imod de 75.000 kroner.
Men hvorfor steg priserne så stærkt?
En af forklaringerne er, at svineproducenterne i 1990’erne fik pålagt et krav om, at de kun måtte sprede svinenes gylle ud på jord, som de selv ejede. De kunne altså ikke længere nøjes med at forpagte den jord, som de ville sprede gylle på.
Tanken var, at der ville blive spredt mindre gylle, fordi svineproducenterne ikke havde jord nok til at sprede det hele. Men denne sympatiske tanke førte ikke til det ønskede resultat. For svineproducenterne købte bare den jord, de havde brug for, og det satte en ond cirkel i gang, hvor priserne hele tiden blev ved med at stige. Til ubodelig skade for et stort antal landmænd.
Sven Skovmand ejer et fritidslandbrug på 17 hektar, som han købte i 1988 for 600.000 kroner.