284 EU-love på spil den 3. december

Forligspartierne (V, S,K, SF og RV) er enige om at tilvælge 22 EU-retsakter (love) og sige nej tak til 10, hvis folkeafstemningen resulterer i et ja. Nogle af de 22 har været mere oppe og vende i debatten end andre, eksempelvis direktivet om efterforskningskendelse og to EU-love om beskyttelsesordrer (polititilhold).

Oveni er der 19 retsakter, som omhandler asyl- og indvandring. Dem er de fem partier enige om at holde sig helt væk fra. Her har de fem givet hinanden vetoret overfor en tilslutning. Tre af de fem (V, K og S) har oveni stillet en ny folkeafstemning i udsigt, hvis man i nye versioner af Dublin- og Eurodac-forordning – som Danmark er omfattet af – kommer til at gå ”væsentligt videre” end i dag.

Det vil være V, K og S som fortolker hvad som er ”væsentligt videre”.

»Dette er en forholdsvis unik situation ved, at man fra forligspartierne blander juridisk, politiske aftaler, og løfter om kommende folkeafstemning,« siger Flemming Juul Christiansen, lektor ved Roskilde Universitet som forsker i politiske forlig.

Stærk tiltro til befolkningen

Der er to faktorer mere, som komplicerer billedet, noterer han:

* Radikale Venstre og Alternativet har foreslået en ny og vejledende folkeafstemning om dansk deltagelse i en fælles asyl- og indvandringspolitik, selv om Radikale Venstre – men ikke Alternativet – har bundet sig politisk for at holde Danmark udenfor de områder.

* SF er bundet af, og vil respektere forliget, men vil uanset det argumentere for de overstatslige EU-løsninger som er partiets egentlige politik, med Margrete Aukens valgplakater som et eksempel.

»Der må være en stærk tiltro til, at befolkningen kan tage det meget komplekse budskab til sig. På den anden side så er partierne mindre delte i EU-politik end tidligere. De enkelte partier er nu mere i overensstemmelse med deres vælgere end de har været,« siger Flemming Juul Christiansen.

De 22 retsakter, som forligspartierne går ind for, og de 29, som man afviser, er et udsnit af i alt 284 EU-love, som i dag er omfattet af de danske retsforbehold, ifølge Udenrigsministeriets optælling, som er gennemgået af Folketingets EU-oplysningen.

159 retsakter mere

84 af de 284 retsakter omhandler Schengen og bliver dermed tilvalgt helt automatisk ved et ja. De vil også gælde, hvis danskerne stemmer nej den 3. december, fordi Danmark i dag har en mellemstatsligt aftale om fuld dansk deltagelse i Schengen.

Tilbage står 159 retsakter som hverken er valgt til eller fra. Hvordan de valg er foretaget og på hvilket grundlag er ikke kendt udenfor forligskredsen.

Den nye offentlighedslov har sat en stopper for aktindsigt i det materiale forligspartierne har haft adgang til.

Helt nøjagtig regnet er der i alt 629 retsakter i EU's lovdatabase Eur-Lex, som omhandler retspolitikken, udover de 51 som forligspartierne har taget aktivt stilling til. Det fremgår af en optælling, som Jens-Peter Bonde har fået lavet af Folketingets EU-oplysning i et bilag til Bondes bog ”Hvad stemmer vi om”.

En stor del af de i alt 680 er dog bekendtgørelser, aftaler med tredje lande og anden slags følgelovgivning. Udenrigsministeriets optælling på 284 er sandsynligvis derfor mere politisk relevant.

Nogen imod?

Dertil kommer 192 forberedende retsakter; forslag som er fremsat af Kommissionen, men ikke vedtaget endnu. Ifølge loven, som folkeafstemningen handler om, skal de 22 retsakter, som forligspartierne har valgt til, anses for at være behandlet med lovforslaget.

De vil blive tiltrådt uden yderligere diskussion. Der kommer ikke nogen høring eller udvalgsbehandling af de 22, hvis danskerne stemmer ja.

For fremtidige retsakter vil tilvalget træffes af regeringen efter forelæggelse for Folketingets Europaudvalg. Den til hver tid siddende regering vil vælge en EU-lov til eller lade være, medmindre der i Europaudvalget er et flertal, som mener noget andet.

Udvalgsprocessen bygger på et negativt flertal; der skal være flere, som er imod end for. Almindelig lovgivning bygger omvendt på et positivt flertal, der skal være flere for end imod for at vedtage en lov.

Ifølge Grundloven skal der være tre offentlige behandlinger af lovforslag i Folketinget, påpeger Jens-Peter Bonde i sin bog, og mener at tilvalgsordningen dermed delegerer lovgivningsmagten til regeringen.

Tyskland som forbillede?

»I praksis vil det ikke gøre den store forskel, det vil være de samme fem partier, som vil stemme for. Men der kan være tilfælde, hvor der vil gøre en forskel om en tilvalgt EU-lov bliver behandlet i folketingssalen, eller kun i Europaudvalget, for eksempel hvis der er noget som opfattes som udenrigspolitik,« siger Flemming Juul Christiansen, Roskilde Universitet.

Jens-Peter Bonde mener, at måden som en tilvalgsordning håndteres på – hvis det bliver et ja – kan gøre meget bedre og peger på den tyske Forbundsdags håndtering af EU-politik som en model.

De tyske politikere får blandt andet adgang til dokumenter fra Ministerrådets centrale arbejdsgrupper, hvor de forberedende forhandlinger finder sted, og hvor man kan læse, hvad andre lande mener tidligt i lovgivningsprocessen.

I de notater som Europaudvalget får tilsendt om aktuelle lovforslag indgår en fast og fejlagtig påstand om, at andre landes holdninger ikke er kendt. Den slags viden har danske regeringer traditionelt undladt at dele med de øvrige folkevalgte.