NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
EU lovgiver på en lang række meget tekniske områder, og her mangler både politikere og embedsmænd viden. Den står lobbyister klar til at levere.
Man kan godt få en fornemmelse af, at der ikke er så mange, der følger med i europæisk politik. Men det gælder ikke de mellem 15.000 og 30.000 lobbyister, der arbejder i Bruxelles. De laver ikke andet end at følge med i lovgivningsprocessen og spille ind med viden, dokumentation og argumenter i de kritiske faser af forhandlingerne.
Faktisk er lobbyisterne normalt de eneste, der har mulighed for at følge et lovforslag, helt fra de første formuleringer bliver lavet i en ekspertgruppe, hele vejen gennem lovgivningssystemet og indtil de sidste detaljer er blevet fastlagt af komiteerne. Men at følge en hel proces på den måde kræver både tid, ekspertise og netværk. Kort sagt: Penge. Og dem har industri og erhvervsliv mange flere af end f.eks. klima- og forbrugerorganisationer.
Behov for viden
Når EU laver nye regler for databeskyttelse, er der enorme beløb på spil for virksomheder som Google, Apple og Facebook. Derfor har virksomheder og industriens interessegrupper en meget stor interesse i at påvirke lovgivningen. Selv små ændringer kan betyde indtægter, der langt overstiger udgiften til lobbyismeindsatsen.
På den anden side har politikere og embedsmænd ikke mulighed for at vide alt om de områder, de lovgiver om. Derfor har de brug for ekspertise og holdninger, og den leveres af lobbyisterne i Bruxelles i form af rapporter, deltagelse i ekspertgrupper og ændringsforslag, som medlemmer af Parlamentet typisk stiller for dem.
Der er ingen tvivl om, at den gensidige afhængighed mellem embedsmænd, lobbyister og politikere er stor i Bruxelles, hvor der er ca. én lobbyist per ansat i Kommissionen – og hvor medlemmer af Parlamentet med hjælp fra et par personlige medarbejdere og et partigruppekontor skal kunne tage stilling til hundredvis af lovforslag og ændringsforslag i løbet af de få dage, en parlamentsforsamling i Strasbourg varer.
Og hvis man besøger EU’s hovedkvarterer bemærker man den selvfølgelighed, hvormed lobbyismen foregår:
»I Bruxelles betragtes næsten al interaktion som lobbyisme, og der er ingen, der finder det problematisk, at man søger at overbevise hinanden om en sag på baggrund af gode argumenter«, har Udenrigsministeriets talsmand Carsten Sanders tidligere udtalt til NOTAT.
Skæv fordeling
Omkring 70 procent af lobbyisterne er tilknyttet erhvervslivet, der årligt afsætter mellem op mod 7,5 mia. kr. til formålet. En af de store spillere er paraplyorganisationen Business Europe, der repræsenterer over 20.000 virksomheder. Og det er netop den skæve fordeling af lobbyister i Bruxelles, der udgør en trussel.
»Lobbyisme er altså ikke et problem i sig selv - hvis vi bare har styr på, hvem de arbejder for, og hvis interesser de varetager, og med hvilken økonomisk styrke de gør det. Det er en del af den politiske proces. Men lige nu er systemet i EU truet af en fuldstændig vanvittig skævvridning i indflydelse,« har medlem af EU-Parlamentet for SF Margrethe Auken skrevet i et indlæg på Altinget EU.
Hun slår et slag for et obligatorisk lobbyregister. Og det kan meget vel være et skridt i retningen mod den synliggørelse, der er helt central. Mantraet må være mere gennemsigtighed: Vi er nødt til at vide, hvem politikerne snakker med, og hvor deres informationer kommer fra.