NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Fire medlemmer af det EU-positive Miljöpartiet, to højrenationale Sverigedemokrater og en feminist af roma-oprindelse blev de svenske vindere af EU-valget.
Miljöpartiet blev det svenske valgs helt store vinder med tre mandater på selve valgnatten og et ekstra – fra socialdemokraterne – ved den efterfølgende fintælling. Miljöpartiet, der i mange år var førende indenfor svensk EU-kritik, indgår i dag i den føderalistiske Grønne gruppe i Parlamentet.
Mere ventet var det, at valget gav plads til to medlemmer fra Sverigedemokraterne. Partiet ser op til Dansk Folkeparti, men nyder ikke tilsvarende varme følelser fra sit danske forbillede.
Et nyt initiativ
Valgets svenske overraskelse blev partiet Feministisk initiativ (Fi), som tidligere har forsøgt sig i national politik uden held.
Fi har før haft et medlem af EU-Parlamentet, der blev valgt ind som liberal, men skiftede til Fi og senere helt opgav det politiske arbejde. Denne gang fik Fi, der er ledet af den tidligere forkvinde for Vänsterpartiet (Sveriges SF/Enhedslisten) Gudrun Schyman, et mandat af egen kraft. Det bliver aktivisten med roma-oprindelse, Soraya Post, som tager plads i Bruxelles og Strasbourg.
Pirater til grunde
Til de klare tabere hører statsminister Fredrik Reinfeldts parti Moderaterna (konservative), som tabte fire pct.point og et mandat. Også Folkpartiet Liberalerne, Sveriges mest EU-entusiastiske parti, mistede et af sine tre mandater.
Socialdemokraterne tabte med lige under 24,6 pct. af stemmerne en af sine tidligere seks pladser.
Til de skuffede hører også Vänsterpartiet, som EU-politisk mest svarer til Enhedslisten. Partiet gik noget frem, men ikke nok til at vinde det andet mandat, man havde regnet med.
Og endelig røg Piratpartiet, den store overraskelse ved EU-valget i 2009, ud af Parlamentet igen.
Alt i alt svarer mønstret i det svenske valg nogenlunde til det europæiske. De traditionelt EU-positive borgerlige partier gik tilbage, mens fremgangen blev meget bredt fordelt over resten af det politiske spektrum.