NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Artikel om EU's fælles budget.
Selvfølgelig er de 1.126 milliarder kroner (150 milliarder euro), som EU's budget lød på i 2013, en pæn sjat – næsten dobbelt så meget som det danske statsbudget.
Men da EU omfatter cirka 500 millioner indbyggere og Danmark 5, bliver EU's udgift pr. borger ganske beskedent.
I USA, som EU i nogen grad kan sammenlignes med, svarer det føderale budget til 18 procent af den samlede nationalindkomst, BNI. I EU svarede det fælles budget i 2013 til 1,13 procent af BNI.
Årsagen til det relativt lille budget er, at EU som sådan næsten ikke bedriver nogen egen virksomhed, til forskel fra medlemslandene.
Beslutningsmaskineriet og forvaltningen koster. Nogle få forskningsinstitutioner og politiske tiltag bliver også drevet i EU-regi. Men de fleste af pengene går til omfordeling.
Groft sagt kommer de største indkomster fra de rige lande, mens de største udbetalinger går til fattige lande og egne, og til landmænd - hvoraf de rige får mest.
”Bæredygtig udvikling”(fattige regioner og forskning), 46,8 procent, 527 milliarder danske kroner. Hovedsageligt støtte til økonomisk svage regioner (36,1 procent), men også til forskning, og til infrastrukturprojekter som veje, jernbaner mv. (10,7 procent).
”Beskyttelse og forvaltning af naturressourcer”(landbruget), 39,8 procent, 448 milliarder danske kroner. Største udgift er den direkte støtte til landbruget, som gives efter landbrugsvirksomhedernes størrelse og tidligere produktion (29,1 procent) og til udvikling af landdistrikter, herunder miljø og fiskeri (10,7 procent).
”EU som global partner” (bistand), 6,3 procent, 72 milliarder danske kroner. Går til bistand, nødhjælp og støtte til kandidat- og nabolande.
”Administration”, 5,6 procent, 63 milliarder danske kroner. Udgifter til blandt andet Parlamentet, Kommissionen, Ministerrådet og de mange agenturer.
”EU-borgerskab, frihed, sikkerhed og retfærdighed” (politi og flygtninge), tidligere kaldt retlige og indre anliggender, 1,4 procent, 16 milliarder danske kroner. Går blandt andet til politisamarbejdet Europol og grænsebevogteragenturet Frontex.
Betalere og modtagere
Størstedelen af pengene (74 procent) kom i 2013 direkte fra medlemslandene, beregnet ud fra deres nationalindkomst (BNI), og efter størrelsen på deres momsindtægter (11 procent). Resten (15 procent) kom fra den fælles told, fra sukkerafgifter, og fra andre kilder.
Rige lande betaler altså mere til den fælles kasse end fattige.
Hvis man ser på, hvad landene får tilbage, så har EU-medlemskabet givet plus for Grækenland, Spanien, Portugal og Irland og for de øst- og centraleuropæiske lande, som kom med i 2004 og 2007.
Øvrige lande var nettobetalere; de betalte mere, end de fik tilbage.
Den største nettobetaler i 2012 i forhold til landets egen økonomi var Sverige (-0,46 procent af BNI), tæt fulgt af Danmark (-0,45 af BNI) og Tyskland (-0,44 af BNI).
Danmark betalte i 2012 17,9 milliarder danske kroner til den fælles kasse, og fik 10,8 milliarder retur, hvoraf 8 milliarder gik til landbruget.
Langtidsbudgettet for årene 2014-2020 bliver for første gang mindre (-3,7 procent) end de foregående syv år som følge af nedskæringer og økonomisk tilbagegang i medlemslandene. Målt i absolutte beløb går det mest ud over landbruget (-11 procent), mens de største relative nedskæringer sker i en fond for naturkatastrofer (-70,6 procent) og i en fond for pludseligt arbejdsløse (-51 procent).
Budgettallene for 2013 er ”forpligtede bevillinger” (løfter), til forskel fra de faktiske udbetalinger, som ikke følger et budgetår. Faktiske betalinger giver et noget lavere totalniveau og gør, at udgifterne for administration bliver større end for bistand.
Kilde: EU-Kommissionen og Folketingets EU-oplysning