NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Letterne, der taler et baltisk sprog, som langt ude er beslægtet med dansk, kom til Letland for 3-4.000 år siden. Landet bestod af små riger, der blev erobret af tyske korsriddere omkring år 1200. De blev besejret af Sverige i 1600-tallet.
I hundrede år var Letland en svensk provins, men kom i 1721 under Rusland. Efter at Rusland havde lidt et stort nederlag under Første Verdenskrig, erklærede Letland sig i 1918 selvstændigt og blev officielt anerkendt af Rusland i 1920. Men i 1940 blev landet besat af russiske soldater og gjort til en del af Sovjetunionen. I forbindelse med det tyske angreb på Sovjetunionen i 1941 var landet i flere år under Tyskland, men blev i 1945 igen erobret af sovjetiske styrker og blev påny en kommunistisk styret sovjetrepublik.
Letland mistede op mod en tredjedel af sin befolkning, både i årene omkring Første Verdenskrig og igen under Anden Verdenskrig.
I 1991 blev Letland igen en selvstændig stat, men den russiske besættelse mærkes stadig. Hvor 77 procent af befolkningen i 1935 var letter og kun 8 procent russere, var der i 1991 kun 52 procent letter mod 32 procent russere.
Siden da er andelen af letter vokset til knap 60 procent, mens 28 procent er russere. Russere, der behersker lettisk godt nok, kan blive lettiske statsborgere, men det gælder langt fra alle, og kun omkring halvdelen har ansøgt om lettisk statsborgerskab.
I den sovjetiske tid tjente letterne godt på at sælge industrivarer til Rusland, men det meste af eksporten ophørte i 1990’erne, hvad der skabte arbejdsløshed og en kolossal udvandring. Fra 1990 og til i dag faldt befolkningen fra 2,6 til 2 mio.
I 2004 blev Letland medlem af EU og fik dermed mulighed for eksport hertil.