Leder: Kan EU levere en grøn energiunion?

Jean-Claude Junckers nye hold af kommissærer er netop blevet godkendt. Det placerer spanieren Miguel Arias Cañete i stolen som næstformand og kommissær for energi og klima. Cañete har været stærkt kritiseret for sin fortid i oliebranchen, og hans udnævnelse var en selvstændig grund til, at den grønne gruppe i Parlamentet stemte imod godkendelsen af den nye kommission.

Så hvor stiller det EU’s klima- og energipolitik i de kommende år? Det har vi sat os for at undersøge i dette tema af NOTAT. Vi tager afsæt i den energiunion, der er på tegnebrættet netop nu.

Energiområdet er rykket højt op på den europæiske dagsorden. Dels fordi forholdet til Rusland, der er storeksportør af gas til de europæiske lande, er blevet væsentligt forværret af krisen i Ukraine. Men det skyldes også, at der er stærke kræfter, der presser på for at få skabt et fælles marked for energi.

En forbedret infrastruktur for energi udgør en vigtig del af ambitionen med den nye energiunion. Men det gode spørgsmål er, hvilke energikilder, der får fordel af en fælles infrastruktur. For selvom både miljøorganisationer og grønne energiproducenter ser gode takter i forslaget om en energiunion, så mangler der stadig konkrete beslutninger om, på hvilke vilkår et fælles marked for energi skal fungere.

Er det vigtigste formål at sikre energiforsyningen og uafhængigheden af Rusland og at fremme liberaliseringen på energiområdet? I så fald kan skifergas og kul fra Polen samt atomenergi fra Frankrig og Storbritannien ende med konkurrencefordele frem for solenergi fra Spanien, vandkraft fra Sverige og vindenergi fra Danmark og Tyskland.

Skal klimaforbedringerne, der kan opnås ved at gøre det nemmere for grøn energi at krydse grænser, i fokus? Thomas Becker, der er talsmand for vindkraftproducenterne i Europa, kalder på ”god, gammeldags EU-imperialisme” på energiområdet (se artikel på side 3). Der skal simpelthen styring fra centralt hold til, hvis der skal ske en udvikling, der kan komme forbrugere og klima til gode, lyder hans analyse. Men det kræver jo, at Europas og EU’s ledere vil bruge en sådan magt til at skabe en grøn energiunion.

Rammen for EU's klima- og energipolitik de næste mange år frem bliver lagt i netop disse måneder. På et topmøde i oktober fandt EU's stats- og regeringsledere fælles fodslag i forhold til målsætninger om reduktion af drivhusgasser, andelen af vedvarende energi, energibesparelser og energi-infrastruktur frem til 2030.

Artiklen blev første gang bragt i NOTAT nr. 1277 1. november 2014