Leder: Ja eller nej?

Ifølge en undersøgelse, foretaget i januar for Altinget, er 20 procent af den danske befolkning imod dansk deltagelse i en europæisk patentdomstol, 54 procent er for og 26 procent har ikke bestemt sig. Dette tal vil givetvis ændre sig, efterhånden som debatten om domstolen blusser op i løbet af foråret.

Deltagelse i domstolen vil betyde, at det nye europæiske enhedspatent, som Danmark allerede har godkendt, også vil komme til at gælde i Danmark. Og som man kan læse på side 3, betyder det, at flere patenter i fremtiden vil gælde på dansk grund, uden danske myndigheders mellemkomst. Virksomheder i andre europæiske lande og i lande udenfor Europa, der i dag tegner cirka halvdelen af de europæiske patenter, vil kunne sagsøge danske virksomheder, der kun har Danmark som marked, ved en europæisk domstol for brud på et europæisk patent.

Danske eksportvirksomheder vil, uanset dansk tilslutning, kunne udtage og beskytte et enhedspatent og dermed høste fordelene af det nye patentsystem. Ligesom de uanset dansk tilslutning skal ruste sig til flere patentretssager. Det kan man læse om på side 7. Men hvis Danmark går med i patentdomstolen, får danske advokater foretræde for domstolen, der vil være danske dommere ved domstolen, ligesom Danmark vil kunne oprette en lokal eller deltage i en regional afdeling af domstolen. Tekniske detaljer, som ikke desto mindre kan få stor betydning for virksomhederne.

Afstemningen om patentdomstolen bør dog også danne baggrund for en principiel debat om patenter. Man kan læse på side 4-5, at der er bred accept af patenter i samfundet, men hvad skal det være tilladt at tage patent på? Er patenter mest til gavn for store eller små virksomheder? Hvilke brancher har gavn af patenter? Hvornår er patenter en nødvendig forudsætning for udvikling? Hvornår kan de snarere betragtes som en hæmsko? NOTAT tager hul på denne debat i dette temanummer og vil fortsætte den i temanumrene op til afstemningen den 25. maj. God læsning.