"Det ville blive enden på NATO..."

Estlands næststørste by, Tartu i det sydvestlige Estland tæt ved Rusland, ligner mange  andre europæiske byer. Der er middelalderhuse, renæssancehuse og moderne arkitektur. Der er restauranter, caféer og souvenirbutikker. Gågader med brosten betrædes af universitetsstuderende og nyrige estere i vestligt modetøj.

Folk synes upåvirkede af deres russiske nabos gøren og laden i Ukraine, upåvirkede af NATO’s tilstedeværelse og uden frygt for, at der kan opstå konflikt mellem etniske estere og den russiske minoritet, som udgør 25 procent af den ialt 1,3 millioner store befolkning.

Ifølge en rapport fra Tartu Universitet føler 61 procent af de ikke-etniske estere sig som moderat eller fuldt ud integrerede. Det vil så sige, at 39 procent ikke føler sig integrerede. Men tallene skræmmer ikke esterne på gaden i Tartu.

»Der er en lille angst i landet for, at det russiske mindretal vil gøre som i Krim, men jeg tror ikke, at det sker. Russerne er glade for at være her,« siger journalist Raimu Hanson, 57 år. 

Mere bekymret om den lave pension

Pensionist og ph.d. i biologi, 62-årige Ado Seine, er af samme opfattelse:

»Mit forhold til russerne er meget positivt, og jeg tror, de har det bedre her. Jeg kan da blive en smule bange for, at russerne vil invadere på grund af historien, men ærligt talt er jeg mere bekymret for min lave pension«.

Ado Seine fortæller, at han kun modtager, hvad der svarer til 3.000 kroner om måneden i pension, og han er langt fra den eneste i Estland, der har svært ved at få hverdagen til at løbe rundt til trods for, at landet er i økonomisk vækst. Tal fra Estlands Statistik viser, at hver femte i Estland lever i relativ fattigdom. En overvægt af disse er russisktalende.

Selv blandt de mindre velstillede russere håber man dog ikke på en ”redningsaktion”, hvor Rusland kommer de russiske mindretal til undsætning i tilfælde af optøjer. 31-årige Natasha Antonova står dagligt ved sin træbod med sin teenagedatter på det russiske marked nær Hovedbanegården i Tallinn. De sælger klæder, tasker, kasketter og kuglepenne. Hun er tilfreds og føler sig hjemme i Estland til trods for den noget vanskelige økonomi.

»Vi har ingen kulturelle problemer med esterne. Vi har venner blandt hinanden, nogen gifter sig med hinanden og får børn. Så der er ingen snak om at gøre oprør som i det østlige Ukraine. Vi føler os hjemme.«

Små grønne mænd

Den danske samfundsforsker på Tartu Universitet, Rune Holmsgaard Andersen, mener heller ikke, at en opstand blandt den russisktalende del af befolkningen er nært forestående.

»Men det er klart, at Putin med sin imperialistiske tankegang skal tages alvorligt,« siger han og tilføjer, at selvom der kun mødte 50 op foran den russiske ambassade i Tallinn for at vise opbakning til en invasion af Krim, kan man ikke afvise, at der på et tidspunkt også vil dukke ”små grønne mænd” op i Estland, altså uniformerede militsfolk forklædt som oprørere og styret af Rusland.

Også Premierminister Taavi Rõivas tager truslen alvorligt, men tror på en stabil fremtid.

»Vi tager det roligt. For det ville blive enden på NATO, hvis de undlod at reagere på et succesfuldt angreb mod et NATO-land. Men vi er opmærksomme på det russiske imperiums ambitioner. Det så vi i Georgien for seks år siden, så vi skal være vågne.«

67 procent af esterne ser ifølge det estiske udenrigsministerium NATO som en garant for landets sikkerhed.

Læs også Sven Skovmands artikel om Estlands historie, som findes her.

Artiklen blev første gang bragt i NOTAT nr. 1275 som udkom 1. september 2014