Kun SF vil acceptere større indblanding i finanspolitikken

Da den europæiske gældskrise var på sit højeste i 2010, blev der tænkt dybe tanker i Bruxelles og Frankfurt for at forhindre et sammenbrud. Der blev lanceret flere nye love og aftaler, der sætter EU-Kommissionen i stand til at overvåge medlemslandenes finanslove, komme med anbefalinger og straffe lande med for store underskud.

Det seneste skud på stammen er Finans-pagten fra 2012, en juridisk bindende aftale mellem 25 EU-lande om at holde de strukturelle underskud under 0,5 procent af BNP. Landene vil blive påført automatiske straffe, hvis det ikke sker.

Hermed bevæger EU sig med hastige skridt fra at være en monetær union til at blive en økonomisk union med en koordineret finanspolitik.

Til det siger SF's Margrete Auken:

»Ja, vi er nødt til at koordinere politikken lidt. Det er i Danmarks interesse, at nogle af de lande, der har haft svært ved at styre deres finanser, bliver holdt i ørene. Når det går galt i Spanien og Grækenland, går det jo også ud over Danmark.«

Bred modstand

Det synspunkt står SF ret alene med. Over en bred kam fra Folkebevægelsen mod EU over De Radikale, Venstre og Konservative til Dansk Folkeparti er der blandt spidskandidaterne enighed om, at flere regler om medlemslandenes finanslove er uønskede.

Jeppe Kofod fra Socialdemokraterne mener, at hvis bare de nuværende regler bliver implementeret, så vil der ikke være grund til yderligere kontrol. Dog ser han gerne EU blande sig mere i forhold til at skabe vækst og arbejdspladser, og det kunne på sigt kræve en koordinerende funktion fra EU's side.

»Det er ikke nok at have et mål for renten og budgetunderskuddet. Der må også være konkrete mål for at have en høj beskæftigelse«, siger han.

Især hos EU-kritikerne er der skarp modstand. Morten Messerschmidt (DF) tegner et billede af en eurozone på vej mod Europas Forenede Stater i topfart. Han priser sig lykkelig for, at Danmark ikke er en del af det projekt. 
»Eurolandene vil meget snart blive nødt til at gøre op med sig selv, om de ønsker at indgå i en føderation, hvor der er en fælles finanspolitik, eller om de ønsker at have national selvstændighed.«

For Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU er svaret også nej, om end med en anden argumentation: Danmark skal forsvare sin finansielle selvstændighed for at bevare velfærdsstaten.

Også Liberal Alliance er modstandere af finanspolitisk indblanding, men tænker mere på, at Danmark kan komme til at betale for andre landes underskud. Partiets spidskandidat, Christina Egelund:

»Jo flere finanspolitiske instrumenter Kommissionen får, jo mere økonomisk udligning får man mellem landene. Og det synes vi ikke er rimeligt.«

Margrete Auken har senere ændret sit svar på dette spørgsmål til - ligesom de andre spidskandidater - et nej. Hun mener overordnet, at finanspolitik skal være et nationalt anliggende.

Læs alle politikernes uddybende svar på www.hvaderdinholdning.dk

Læs hele temanummeret af NOTAT: Valgets store spørgsmål del I