Junckers energiunion: Grøn politik på et sort marked

Brook Riley, energipolitisk ansvarlig i miljøorganisationen Friends of the Earth (i Danmark kendt som NOAH), er vant til at vende tommelfingeren nedad, når Kommissionen kommer med et nyt udspil. Men det er han ikke så sikker på, at han vil gøre denne gang.

»Klima er definitivt kommet højere op på dagsordenen; en del af det, man taler om nu, giver mening,« siger han om signalerne fra den nye EU-Kommission.

Vindkraftindustriens brancheforening EWEA (European Wind Energy Association) er ligefrem begejstrede for det, de læser og hører.

Foreningens talsmand Oliver Joy taler om ”en gylden mulighed” for at give vindkraften et yderligere pust. Foreningens direktør, den tidligere klimaforhandler Thomas Becker, erklærer, at han er mere end enig, og gerne vil gå endnu længere – se artikel på side 3.

Dansk Energi, brancheorganisationen for de danske el- og gasleverandører, er også positive overfor den nye kommissionsformands udspil, men mere varsomme.

»Der er helt klart ræson i at tænke energipolitik på en mere integreret måde. Derfor er idéen om en energiunion ikke udelukkende politisk pynt, men der er stadig forskellige holdninger til det konkrete indhold. Modsat giver det jo både os og regeringen en mulighed for at skubbe på for, at vedvarende kilder og effektivitet bliver en central del heraf,« siger EU-konsulent Jørgen Skovmose Madsen.

En polsk kulmand ser måske lyset

Reaktionerne er udløst af Jean-Claude Junckers nye måde at organisere daglig EU-ledelse på. En af de opgaver, Juncker stiller sine medarbejdere, er at etablere en europæisk energiunion.

Planen har rødder i et forslag fra 2010 fra den tidligere kommissionsformand Jacques Delors og den daværende formand for EU-Parlamentet Jerzy Buzek. Deres tanker bliver nu fremført igen af den nye formand for Det Europæiske Råd, polakken Donald Tusk.

Tusk er ellers kendt for en bogstave-ligt talt kulsort energipolitik. Han forsvarer indædt kulfyrede kraftværker med tanke på at begrænse sit hjemlands afhængighed af russisk gas.

»Men selv om han er en kulmand, og selv om hans vision om en energiunion må være forkert, så kan jeg ikke være mere enig i hans stærke følelse for en fælles energipolitik,« siger vindkraftmanden Thomas Becker.

Donald Tusks idéer har Jean-Claude Juncker så overtaget ved at samle ansvaret for både klima og energi i én kommissærpost, som spanieren Miguel Arias Cañete skal besidde.

Som Cañetes overordnede i Kommissionen skulle den slovenske Alenka Bratušek så have haft ansvaret for ”en robust energiunion med en fremadskuende klimapolitik”. Men hun blev stemt ned efter en hård medfart i EU-Parlamentets afhøringer, og står ved redaktionens afslutning til at blive erstattet af slovaken Maroš Sefčovič.

Tæppehandlerne i Marrakech

Grønne organisationer har haft rigelig med ammunition til at skyde kritiske spørgsmål af til den nye kommissions klima- og miljøprofil. Men nu peger signalerne i en lidt anden retning.

Brook Riley fra Friends of the Earth mener, at den nye kommission måske vil vende tilbage til den gamle ”tæppehandler-strategi” fra tiden inden José Manuel Barroso blev formand i 2004:

»Dengang agerede Kommissionen som en tæppehandler på markedet i Marrakech. De gik ud med et højt bud, som de så vidste, at medlemslandene ville forhandle ned. Barroso har omvendt villet gøre alle tilfredse fra start. Måske er vi på vej tilbage til tæppehandlermodellen med højere ambitioner.«

Han ser det også som en god ting, at klima- og energiansvaret bliver slået sammen:

»Connie Hedegaard har været den mest dedikerede kommissær på klimaområdet, men hun var ikke god til at lobbye internt i Kommissionen for sin sag. Der har næsten været åben krig i Kommissionen mellem fortalere for fossile brændsler og vedvarende energi, og mellem fortalere for kvotehandel og effektivisering.«

Gazprom versus EU-kom

I miljøorganisationen Greenpeace siger energipolitisk rådgiver Frederic Thoma, at enkelte dele kunne være fornuftige, såsom kollektivt gasindkøb, men at Greenpeace ellers ikke har foretaget en samlet vurdering af en eventuel energiunion:

»Det ville være godt, hvis der blev skabt klarhed omkring, hvordan fossil energi og atomkraft subsidieres med skattemidler. Men Kommissionen vil løbe ind i en konflikt, hvis man både skal have et frit indre marked for energi og samtidig vil diktere valg af kilder og leverandører oppefra.«

»At solidaritet og samarbejde er godt, er svært at være uenig i. Det må bare ikke handle om hurtigt at udskifte én forurenende leverandør med en anden forurenende leverandør. Målet må være en langsigtet energiomstilling til vedvarende energikilder,« siger Frederic Thoma.

Jørgen Skovmose Madsen fra Dansk Energi forholder sig skeptisk til dele af den foreslåede energiunion. Det gælder blandt andet planerne om at centralisere gas- og oliekøb:

»Det er selvfølgelig godt at være en stærk forhandlingspart. Men når EU kritiserer Gazprom for at være en halvoffentlig modpart med tætte bånd til Kreml, så vil det svække den kritik, hvis vi selv skulle optræde på samme måde.«

Godkendt a-kraftstøtte

Eurelectric, som er paraplyorganisation for europæiske energiselskaber, beskriver i en rapport om vedvarende energi det, de ser som et markedsparadoks: Der er behov for ”back-up”, når solen ikke skinner og vinden ikke blæser, men der er ikke nok incitamenter på markedet til at investere i den nødvendige kapacitet.

Der skal med andre ord statsstøtte til, som man har set det i England, hvor godt 20 milliarder euro – betalt af de britiske skatteydere og med EU-Kommissionens velsignelse – forventes at lande i Hinkley Point, et nyt atomkraftværk.

Den kontroversielle beslutning om at godkende statsstøtten til Hinkley Point blev truffet af en uenig Kommission efter afstemning den 9. oktober i år.

I Østrig, hvor modstanden mod atomkraft er stærk, har man truet Kommissionen med sagsanlæg ved EU-Domstolen for brud mod EU’s konkurrenceregler. Det kan blive en kilden sag for den kommende konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, og en ilddåb for dem, der skal udvikle en europæisk energiunion.

 

Artiklen blev bragt i NOTAT nr. 1277 som udkom 1. november 2014.