Ja til klima - og konkurrenceevne

Reduktion af CO2 udslippet er på lang sigt nødvendig. Men på kort sigt kan det skabe problemer, fordi virksomhederne skal konkurrere med lande, hvor disse indgreb ikke foretages.

Derfor er der blandt spidskandidaterne uenighed om, hvorvidt Danmark og EU skal være ambitiøse og gå forrest på klimaområdet – eller være mere afventende. For Danmarks liberale partier er der enighed om at konkurrenceevnen er det vigtigste. Derfor kan det blive nødvendigt at sætte klimaet i anden række.

»EU skal have en stærk grøn profil, men vi skal passe meget på vores konkurrenceevne. Og det giver ikke mening, at Danmark kommer så langt foran de andre EU-lande, at vi ikke længere kan følge med i opløbet. Det koster nemlig arbejdspladser« siger spidskandidat for Venstre Ulla Tørnæs, der bakkes op af Liberal Alliance.

»Vi mener ikke, at Danmark og EU skal gå forrest« siger partiets kandidat Christina Egelund.

Højre for klimaet

Det giver en splittet blå blok. Bendt Bendtsen (K) er nemlig fortaler for, at Danmark og EU skal føre en ambitiøs klimapolitik. Partiet var da også det eneste fra blå blok, som i februar indgik aftale med regeringen om en ny, dansk klimalov.

»Jeg har faktisk været fortaler for 40-30-40 målene i EU. Jeg mener ikke, at Danmark skal gå forrest med syvmileskridt alle steder, men jeg støtter de mål, som EU har sat for klimaet«.

Bendt Bendtsen tilhører da også samme parti som EU’s klimakommissær Connie Hedegaard, der står i spidsen for at fastsætte netop de mål. Men også Dansk Folkepartis spidskandidat Morten Messerschmidt er delvis med på klimavognen.

»Selvfølgelig skal vi have en ambitiøs og hæderlig klimapolitik. Men der skal også være en grænse for, hvor mange arbejdspladser vi er villige til at tabe på den konto« konkluderer han lidt tvetydigt.

Helle for klimaet

På venstrefløjen gælder det tilsyneladende om at være mest grøn.

»Kommissionens udspil er, at vi skal have 27% vedvarende energi, men jeg så gerne at det blev sat op til mindst 35%«, siger Socialdemokraternes spidskandidat Jeppe Kofod med reference til de nye 2030-mål, der i øjeblikket forhandles om i Bruxelles.

Indtil de nye mål er fastsat, kører EU efter 2020-målene, der går ud på at mindske udledningen af drivhusgasser med 20%, omlægge 20% af energiforbruget til vedvarende energi og ændre måden at anvende brændstof på inden 2020.

»Ja, man skal være ambitiøs og gå forrest. Det gavner også vores progressive industrier« siger SF’s spidskandidat Margrete Auken. Og det synspunkt deles af de Radikale.

»Jeg tror godt, at det kan lade sig gøre at have skrappe klimamål og økonomisk vækst samtidig«, siger Morten Helveg Petersen.

Folkebevægelsens Rina Ronja Kari har store ambitioner for klimaet, men så hellere at de blev ført ud i livet et andet sted end EU:

»Hvis Danmark ikke var med i EU, så ville vi oveni købet kunne fremlægge forslag i FN-forhandlinger om endnu skrappere klimamål«.

EU har i en årrække set sig selv som international klimaleder, og Danmark er traditionelt et af de lande, der presser på for en grøn dagsorden. Klimapolitikken er sammensat af mange forskellige programmer, initiativer og lovgivning, der har til formål at nå nogle overordnede mål, som er delvis dikteret af internationale FN-forhandlinger.

Læs alle politikernes uddybede svar på www.hvaderdinholdning.dk

Læs hele temanummeret af NOTAT: Valgets store spørgsmål del I