"Jeg vil ikke ligge i ske med eliten"

Egentlig ville han bare ”snuse til faget og få fingrene i dejen”.

»Jeg havde set en annonce, men havde jo ingen journalistisk erfaring. Men jeg gav vel et indtryk af, at jeg kunne komme efter det.«

Det blev ikke umiddelbart nogen flyvende start.

»Det med at lære journalistik på NOTAT, havde jeg en lille smule svært ved at få has på. Der var ikke rigtigt nogen, som havde tid til at vise mig hvordan. Alle havde meget travlt. Men jeg begyndte at skrive om aftenen for Århus Folkeblad, om lokalpolitik, og begyndte at få styr på det.«

Et barn af sin tid

I NOTAT-numre fra 1970’erne og 1980’erne kan man se signaturen ”–kjær” under artikler om blandt andet politikernes løn og frynsegoder, om overvågning og om bureaukrati. Vinklen er nedefra og op, og uden overdreven respekt for magthavere.

Hvordan så du på det, at være både aktivist og journalist?

»Danmark var jo delt i to omtrent lige store lejre, ja og nej til EF. Jeg tilhørte nej-lejren og ville være journalist, men var ikke inficeret af Journalisthøjskolen og dejligt fri for de overvejelser, man havde der. Husk på, at det var en tid, hvor der stadig var partipresse. At NOTAT tog stilling, var ikke specielt anderledes.«

Presselogens prestige

Fra redaktionen på Djursland gik turen ofte til Parlamentets månedlige møder i Strasbourg.

»De fire folkevalgte (Else Hammerich, Jørgen Bøgh, Sven Skovmand og Jens-Peter Bonde, red.) boede sammen i et kollektiv, men jeg følte, at det var mere for de voksne. Så jeg fandt et billigt og ramponeret banegårdshotel, hvor jeg boede i byen.«

I starten blev der holdt øje med Jan Kjærgaard fra sikkerhedstjenestens side. De vidste godt, at han nok var imod EF, men ikke farlig. Så de fik et godt forhold med tiden.

»Mit sidste skridt var at åbne en redaktion på Christiansborg. Jeg søgte om optagelse i Folketingets presseloge, men sådan en græsrodsavis kunne man virkelig ikke have som medlem. Det ville udhule logens prestige. Jeg klagede til Folketingets præsidium. Der var man helt klar over Grundloven og pressefrihed for alle, og NOTAT fik et meget centralt kontor. Men det var altså mine egne fagfæller, som ikke ville have mig med.«

(Foto: Jan Kjærgaard (tv.) sælger i 1981 NOTAT-aviser på Århus Hovedbanegård som led i en aktion mod kioskernes boykot af avisen. En DSB-ansat forsøger at standse den unge journalist.)

Det ikke helt gnidningsfrie forhold til kolleger kom til at hænge ved i de 24 år på Ekstra Bladet.

»Jeg har altid haft den opfattelse, at hvis jeg skal have adgang til magten, så skal det være for at være læsernes ambassadør, ikke for at blive en del af magten. Jeg ville ikke ligge i ske med eliten.«

Det der med Ekstra Bladets rottweiler, var det din egen betegnelse, eller kom det fra andre?

»På en måde er det en hæders-be-teg-nelse. Jeg fik prædikatet, at være vedholdende. På Christiansborg er det sådan, at først får TV lov at stille sine spørgsmål, så de store dagblade, og så Ritzau, men det ville jeg ikke finde mig i. Man fik nok fornemmelsen af, at jeg var utilpasset – og det var jeg nok.«

I september 2012 tog Jan Kjærgaard og Ekstra Bladet endelig afsked med hinanden, efter spindoktoren Peter Arnfeldt af Kjærgaard og avisen var blevet udpeget som kilde til statsministerparrets skattesag.

Fra skattesag til truet natur

Det blev starten på en ny tilværelse som freelancer, som varede indtil for nylig. Jan Kjærgaard blev i september ansat hos WWF Verdensnaturfonden i København.

»Det er der så måske nogen, som vil sige er et mægtigt stort spring. Men lige det med natur og klima har jeg altid interesseret mig for, og for udviklingspolitik.«

Men nu får rottweileren kortere lænke?

»Det ved jeg nu ikke. WWF er jo på dupperne overfor forurening, og presser på hos regeringer og magthavere, så det bliver lidt af det samme. Jeg har været journalist i 35 år, og jeg vil gerne runde de 50 år i faget.« 

BLÅ BOG: JAN KJÆRGAARD

Født 1958 i Hjørring.
Ansat på NOTAT 1979-1985.
Efterfølgende ansat på Socialistisk Weekend, Ekstra Bladet, freelance, WWF Verdensnaturfonden.
To gange udnævnt af fagbladet Journalisten til Danmarksmester i brug af aktindsigt.

Artiklen blev bragt i jubilæumsnummeret "40 år med NOTAT", der udkom 1. oktober 2014