Hvad skal vi stemme om?

Danskerne skal til stemmeurnerne for at afgøre om en europæisk patentdomstols afgørelser skal gælde danske og udenlandske virksomheders fremtidige patenter i Danmark. Domstolen er ikke en EU-domstol, men en mellemstatslig domstol. Danmark afgiver således suverænitet til en mellemstatslig domstol, og for at det kan lade sig gøre, kræver Grundloven 5/6 flertal i Folketinget eller et flertal ved en folkeafstemning. Da hverken Enhedslisten eller Dansk Folkeparti støtter tilslutningen, skal spørgsmålet afgøres ved folkeafstemning.

Afstemningen er sidste led i en større europæisk patentreform, der har til hensigt at forenkle patentansøgning og -håndhævelse. Reformen indebærer, at virksomheder kan opnå patent gennem én ansøgningsproces ved Det Europæiske Patentkontor i München (EPO). Modsat i dag, hvor et europæisk patent skal valideres i de lande, virksomheden ønsker, patentet skal gælde, vil det blive muligt med ét slag at få patent i alle lande, der er med i aftalen. Det kaldes enhedspatent.

Derudover indeholder reformen økonomisk hjælp til oversættelse og en fælles domstol, hvor stridigheder om patenter kan afgøres. Reformen ændrer ikke ved reglerne for at opnå et patent. Den europæiske patentdomstol har således ikke indflydelse på, hvem der får patenter, og hvordan de bliver tildelt, men udelukkende på stridigheder angående et patents gyldighed eller overtrædelse.

Konsekvenser ved et ja

Danmark har allerede sagt ja til at være med i enhedspatentet, men kan først komme med i den samlede reform, ligesom enhedspatentet først vil gælde i Danmark, hvis danskerne stemmer ja ved folkeafstemningen. Kun et ud af ti europæiske patenter, der udstedes i dag, bliver valideret i Danmark. Det vil altså sige, at hvis Danmark tilslutter sig enhedspatentet, vil mange flere nye patenter komme til at gælde i Danmark i fremtiden, da enhedspatentet som sagt gælder automatisk i samtlige tilsluttede lande.

Virksomheder, danske og udenlandske, der i Danmark overtræder patentlovgivningen, skal med et ja retsforfølges ved den europæiske patentdomstol. Som medlem af patentreformen kan Danmark vælge at oprette en lokalafdeling af patentdomstolen. Det betyder, at retssager vil kunne foregå i Danmark, hvis et patent bliver krænket i Danmark, eller hvis den sagsøgte virksomhed har adresse i Danmark. Det er dog mest sandsynligt, at Danmark pga. landets størrelse laver en regional afdeling af patentdomstolen sammen med Sverige, Finland og evt. de baltiske lande. I denne regionale afdeling vil danske dommere blive ansat.

Konsekvenser ved et nej

Stemmer danskerne nej, har danske virksomheder fortsat mulighed for at søge enhedspatenter, gældende i de tilsluttede lande, når reformen forventes at træde i kraft i 2015, ligesom danske virksomheder, der opererer i de tilsluttede lande, kan sagsøges for krænkelse af enhedspatentet.

Enhedspatentet gælder dog ikke i Danmark. Hvis virksomheder ønsker at tage et patent i Danmark, skal de som i dag søge om dette ved Patent- og Varemærkestyrelsen. Krænkes et patent i Danmark, vil virksomheder blive stillet for en dansk dommer ved Sø- og Handelsretten, sådan som systemet også er i dag.

Omvendt vil danske virksomheder ikke have mulighed for at bruge danske advokater i retssager ved den europæiske patentdomstol i sager om krænkelse eller gyldighed af et europæisk patent, hvadenten den danske virksomhed er sagsøger eller sagsøgt.

Uanset hvad vi stemmer, skal danske eksportvirksomheder indstille sig på en forandring af det eksisterende patentsystem, der betyder, at der kommer flere patentretssager.