Fremtiden

Derek Beach, associate professor ved Aarhus Universitet:

»Der er to sandsynlige scenarier. Det ene er et stærkere EU, som blander sig i landenes finanspolitik, og som indeholder en overførselsmekanisme - det vil sige, at man flytter penge fra rigere til fattigere områder. Så væsentligt mere splittelse, men også mere indgriben i unionen. Dette scenarie kræver dog nogle rimelig vidtgående reformer, som for nuværende er strandet i systemet. Det andet, og noget mindre sandsynlige scenarie, er et ”EU light” med fokus på det indre marked og en mulig tilbagetrækning af euroen«.

Julie Hassing, post.doc. ved Københavns Universitet:

»Jeg tror udfordringen bliver at holde sammen på et EU, der i stigende grad og på mange dimensioner kommer til at være i flere hastigheder. Jeg tror ikke, man vil se et sammenbrud i eurozonen, eller at man smider nogen ud af den. Men jeg tror særligt én af brydningsfladerne vil være, hvem der er med i euro-zonen, og hvem der står udenfor«.

Uffe Østergaard, professor ved Copenhagen Business School:

»Fremtiden er usikker. Jeg tror ikke, man kan sige, at Europa kommer ud af krisen. Men derfor kan det jo godt være, at det kommer til at gå bedre end det har gjort i de sidste år. Krisen har styrket nationalstaterne, ikke Kommissionen. Jeg ser ikke den store optimisme på EU’s fremtid, men tror at EU vil overleve og findes i verden«.

Laura Horn, lektor ved Roskilde Universitetscenter:

»Vi vil se mere ulighed mellem de forskellige regioner og klasser i EU. Både fordi medlemslandene ikke er med på en omfordelingsordning mellem landene, og fordi der mangler solidaritet blandt befolkningen. Hvis man kigger på de næste 50-100 år, er der meget få visioner for Europa som går ud over den umiddelbare, politiske kontekst. Vi er nødt til at engagere os mere i kunst, kultur og film – vi har for eksempel ingen science fiction om Europa om 100 år. Hvis de mennesker, der har til opgave at tænke visioner om Europa, ikke kan forestille sig fremtiden, hvad siger det så om vores måde at tænke om EU på?«