ARTIKLER


Erhvervslobby udvander klimaindsatsen

Industri- og erhvervsinteresser har spillet en hovedrolle i forhandlingerne om en ny klimapolitik i EU, lyder det fra NOTAT’s nye klummeskribent.


Af JENS MATTIAS CLAUSEN
2. april 2014

LOBBYKLUMMEN.  "Januarudsalget" er begyndt og det lader til, at Europas sorte energivirksomheder har gjort sig et røverkøb«. Sådan lød det fra Greenpeace, da Kommissionens forslag til EU’s fremtidige klima- og energipolitik, den såkaldte 2030-pakke, blev fremlagt den 22. januar i år.

Det markerede kulminationen på en intensiv lobbyindsats fra dele af Europas industri med brancheorganisationen BusinessEurope, der har Dansk Industri som medlem, som bannerfører.

Industriens kommissærer

Internt i Kommissionen var uenigheden så udtalt, at man først få timer før det planlagte pressemøde formåede at finde fælles fodslag om en tekst. Slagsmålet handlede om to ting: Dels størrelsen på EU’s mål for reduktion af drivhusgasser i 2030, dels om dette reduktionsmål skulle suppleres med yderligere mål for vedvarende energi og energieffektivisering.

Kommissionsformand José Manuel Barrosos opgave var at finde et kompromis mellem ambitiøse kræfter som klimakommissær Connie Hedegaard på den ene side, og kommissærerne for industri og energi Antonio Tajani og Günther Oettinger på den anden. De to havde allerede på et tidligt stadie indtaget en position, der var nærmest identisk med BusinessEuropes.

Modstanden mod en ambitiøs aftale var baseret på en bekymring over den europæiske industris konkurrencedygtighed. En bekymring, der tilsyneladende rydder bordet for tiden. Paradoksalt nok offentliggjorde Kommissionen samtidig med 2030-pakken en rapport, der afviste, at den europæiske klimapolitik er skyld i de høje energipriser, som industrien ellers peger på som nøgleårsag til den faldende konkurrenceevne.

Løjerlige målsætninger

I sidste ende nåede Kommissionen frem til at anbefale et bindende mål for reduktionen af drivhusgasser på 40% samt et løjerligt mål for vedvarende energi på 27%, der kun er bindende for EU – ikke for medlemsstaterne.

Desværre er det utilstrækkeligt set ud fra et videnskabeligt perspektiv, hvis vi skal have nogen chance for at holde de globale temperaturstigninger på et tåleligt niveau. Til sammenligning anbefalede den europæiske klimabevægelse et reduktionsmål på minimum 55% samt bindende mål for vedvarende energi og energieffektivisering.

Sejr til erhvervslobbyister

BusinessEurope og deres ligesindede i Kommissionen lykkedes altså med at udvande forslaget så meget, at effekten nu bliver begrænset. Valget om at udelade bindende eller klare mål for energi-effektivisering og vedvarende energi kan blive katastrofalt. Erfaringerne viser, at det har været de to mål samt den generelle økonomiske afmatning, der har været drivende for den grønne omstilling i EU.

Næste skridt er topmødet mellem EU’s stats- og regeringsledere, der skal diskutere Kommissionens oplæg. Her er der udsigt til endnu et bråvallaslag, hvor især en række østeuropæiske lande med Polen i spidsen vil forsøge at udvande forslaget yderligere.

Når den overordnede ramme endelig vedtages, får Kommissionen til opgave at udarbejde konkrete lovinitiativer. Her får EU-Parlamentet en nøglerolle som medlovgiver. Tidligere i år vedtog Parlamentet en væsentlig mere ambitiøs klimaposition og man kan kun håbe, at de nyvalgte parlamentarikere vil bære den fakkel videre efter valget i maj.

Jens Mattias Clausen er uddannet i statskundskab og har arbejdet med lobbyisme på europæisk niveau siden 2009 – både med base i Bruxelles og København. I øjeblikket arbejder han primært med klimapolitik.