NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Der mangler regulering af de europæiske elbørser, som formidler køb og salg af el, og det har ført til monopoler. Den værste af alle verdener, mener tidligere elbørschef.
Du kan selv vælge hvilket selskab, der skal levere strøm til dit hus. Det kan du, fordi EU siden 1990’erne har arbejdet for at liberalisere elmarkedet som led i det indre marked for energi.
Også elbørserne er i princippet liberaliserede. Det er de steder, hvor dit elselskab køber strøm af producenterne, for efterfølgende at levere den til dig. Elbørserne fungerer med andre ord som mellemmænd.
Der findes 21 elbørser i hele Europa, som dækker forskellige geografiske områder. I Danmark har vi elbørsen Nord Pool Spot, som også er børsen for Sverige, Norge, Finland og de baltiske lande.
For at fremme fri konkurrence, har EU-Kommissionen flere gange opfordret de europæiske elbørser til at gå ind på hinandens områder, senest i et udkast til nye retningslinjer for det indre marked for energi, som blev offentliggjort i juli.
Én pris i ét område
Men Anders Plejdrup Houmøller, der fra 1998 til 2010 var chef for Nord Pool Spots danske kontor og i dag er konsulent på området, mener, at EU-Kommissionen griber situationen helt forkert an. Han forklarer det med de prisområder, som de forskellige elbørser kontrollerer.
»Elbørserne fastsætter engros prisen for el. Denne fastsættelse af prisen er elbørsernes basale service. Der kan i praksis ikke være konkurrence mellem elbørserne (under de nuværende regler, red.). Det skyldes, at der kun er én engros pris på el i et givent prisområde. Alle på en gros markedet køber og sælger til den pris. Så er der jo intet incitament for at konkurrere på den basale service«, siger han.
Priserne bliver brugt til at sikre, at el flytter sig fra ét prisområde til et andet og dermed rundt i Europa.
»Hvis du tager grænsen mellem Jylland og Tyskland, er spørgsmålet: skal strømmen løbe fra Tyskland til Jylland, eller fra Jylland til Tyskland? Der bruger de systemansvarlige børspriserne til at bestemme, hvilken vej energien skal strømme. Hvis børsprisen er lav i Danmark, og børsprisen i Tyskland er høj, bevæger strømmen sig til Tyskland. Der kan derfor kun være én børspris for hvert område«, forklarer Anders Plejdrup Houmøller.
Og det fungerer godt, mener Klaus Thostrup, der er markedschef hos det offentligt ejede selskab Energinet.dk - de systemansvarlige i Danmark.
»Det er enormt smart at lade børspriserne styre strømmene, sådan at varerne altid bevæger sig mod den høje pris. Det er jo ligegyldigt, om det er havregryn eller strøm, så vil varen altid flyde derhen, hvor du får den højeste pris for dit produkt«.
Danmark har for eksempel tit overskydende vindenergi om natten. Overskuddet af strøm sænker elprisen i Danmark, og så sælger vindenergiproducenterne strømmen til Tyskland, hvor de kan få en højere pris.
Problemet er monopoler
Problemet er altså ikke prisområderne, men det, at den manglende konkurrence mellem elbørserne danner monopoler. Monopoler fører til højere priser for de danske elforbrugere, mener Anders Plejdrup Houmøller.
»Det, at børserne bliver monopoler, er slet ikke forudset i den europæiske lovgivning. Så der er ikke lagt op til en regulering af dem. Lige nu har vi den værste af alle verdener. Vi har ikke konkurrence, men vi har heller ikke en håndfast regulering. I EU-Kommissionen har de altid været glade for liberalisering. De ønsker konkurrence, og det er fint, det er en rigtig god idé. Men når du står overfor et monopol, må du acceptere det, og indføre regulering.«
Sammenslutningen af nordiske energitilsyn, NordREG, lægger sig i et positions-papir op ad Anders Plejdrup Houmøllers kritik. I svaret til EU-Kommissionens forslag om nye retningslinjer påpeger NordREG, at den nuværende organisering af elbørserne, og de forslåede ændringer, ikke fremmer en konkurrence på området.
Ikke det vigtigste lige nu
Klaus Thostrup er enig i, at der er nogle ting ved elbørsernes struktur, som gør det svært at skabe konkurrence. Han mener dog ikke, at forbrugerne nødvendigvis får lavere elpriser ud af mere konkurrence mellem elbørserne.
»Konkurrence mellem børserne er selvfølgelig et ’issue’, men det er et lille et, når man kigger på, hvad EU vil med konkurrence på energimarkedet. Det, der er hovedomkostningen i el, er selve produktionen af el og transporten af el. Så det vigtigste lige nu er, at vi får udbygget de fysiske forbindelser, så strømmen rent fysisk kan løbe mellem landene, og at vi får ens regler for handel med el over hele Europa. Samtidig skal vi have harmoniseret de forskrifter, som bestemmer, hvordan producenterne skal tilknyttes elmarkedet. Det vil skærpe konkurrencen, da der ikke vil være forskellige krav til elproducenterne på tværs af landene«, konkluderer Klaus Thostrup.
Artiklen blev første gang bragt i NOTAT nr. 1277 1. november 2014