Den frie bevægelighed sejrer

Retten til fri bevægelighed står helt centralt i EU’s traktater. Samtidig har krise og høj arbejdsløshed i nogle lande medført, at et voksende antal europæere hvert år flytter over grænserne efter arbejde. Da der er store forskelle mellem landenes løn- og arbejdsvilkår, har det medvirket til social dumping, altså at udenlandsk arbejdskraft underbyder de danske lønninger og arbejdsvilkår.

Velfærdsydelser til udlændinge og problemer med social dumping har sat spørgsmålstegn ved, om den frie bevægelighed skal gælde uden begrænsninger. 

Langt de fleste partier fastholder alligevel, at den frie bevægelighed er en god idé.

»Den frie bevægelighed er kernen i det indre marked. 500.000 danske arbejdspladser er afhængige af det«, siger Venstres spidskandidat Ulla Tørnæs til NOTAT. Bendt Bendtsen (K) er enig:

»Fri bevægelighed har vi kendt i en årrække som noget, der har gavnet alle. Den har bidraget med vækst og velstand«.

Social dumping

Til venstre for midten er man heller ikke skræmt væk af debatten om velfærdsydelser – her fastholder Radikale, SF og Socialdemokraterne, at fri bevægelighed er en god idé.

Men den sociale dumping vækker  bekymring:

»Vi har så stor glæde af den frie bevægelighed. Der hvor der kommer pres i øjeblikket, det er den sociale dumping. Vi har arbejdsgivere, der udnytter billig og desperat arbejdskraft til at give mindre i løn«, lyder det fra SF’s Margrete Auken.

Hun bakkes op af Jeppe Kofod (S), der foreslår en anden tilgang:

»Social dumping kan vi kun begrænse ved at give arbejdsmarkederne og fagforeningerne muligheder for at sikre, at når et menneske kommer for at arbejde i et andet land, så sker det på lige vilkår med dem, der bor i landet«.

De Radikale er enige i, at der skal sættes ind overfor social dumping, men at det ikke må være på bekostning af den frie bevægelighed.

Bekymring over social dumping finder man også hos Folkebevægelsens Rina Ronja Kari. Men for hende er netop dumping den store anke mod fri bevægelighed.

»Den måde som EU fortolker arbejdskraftens frie bevægelighed på, er en ekstrem udvidelse af den frie bevægelighed, som fører til social dumping og har mange skadevirkninger«.

Velfærdsrettigheder

Hos Liberal Alliance er spidskandidat Christina Egelund ikke interesseret i at sætte bremseklodser for arbejdstagernes vandring, tværtimod. Men hun har et forslag til, hvordan man kan løse problemet med velfærdsydelser:

»Vi vil kæmpe for, at det enkelte medlemsland fastlægger principperne for tildeling af velfærdsydelser – også selvom det kræver en traktatændring. Vi har selv en målsætning om et princip, der hedder, at udenlandske arbejdstagere skal tegne en sundhedsforsikring og have boet i Danmark som selvforsørgende i 5 år, før de kan hæve velfærdsydelser«, siger hun.

Problemet med velfærdsydelser er ifølge Morten Messerschmidt (DF), at EU-Domstolens indflydelse på dansk lovgivning er for stor. Ligesom Rina Ronja Kari ser han en begrænsning af den frie bevægelighed som eneste løsning. 

Læs alle politikernes uddybede svar på www.hvaderdinholdning.dk

Læs hele temanummeret af NOTAT: Valgets store spørgsmål del 2