Catalonien - en sur udfordring for Spanien

LANDEFOKUS. ”Vi vil stemme!” brøler omkring halvanden millioner mennesker og stiller sig op, så de set fra luften danner et V-formet, catalansk flag. V’et, der strækker sig 11 kilometer langs Barcelonas to største boulevarder, står for det engelske ord ”vote”.

Kun en uge inden Skotland den 18. september holder folkeafstemning om løsrivelse fra Storbritannien, håber de catalanske demonstranter, at de kan skabe opmærksomhed i Europa om deres egen afstemning om selvstændighed 9. november.

Problemet er, at den spanske regering ikke anerkender den catalanske folkeafstemning. Argumentet fra Madrid lyder, at en løsrivelse vil være i strid med den spanske grundlov, som bestemmer, at Spanien ikke må skilles ad.

En kæmpe bevægelse på få år
Den økonomiske krise i Spanien har sammen med en stærk, nationalistisk propaganda i Catalonien overbevist mange catalanere om, at de ville trives langt bedre økonomisk, politisk og især demokratisk som et selvstændigt land i Europa.

»Det er os, der får æren af at vinde vores land tilbage og bygge en ny og meget bedre stat«, lyder det fra Carme Forcadell, talskvinde og leder af Assemblea Nacional Catalana (ANC). Organisationen er efter eget udsagn apolitisk, men vil puste liv i den sociale bevægelse for selvstændighed.

På få år har et ubetydeligt nationalistisk mindretal forvandlet sig til en kæmpe, social bevægelse. 86 pct. af den catalanske befolkning ønsker en folkeafstemning.
Det er dog ikke ensbetydende med, at ja-siden med sikkerhed vil vinde. Mange er nemlig usikre på, hvad konsekvenserne af en løsrivelse vil være. Der foreligger ingen politiske planer udover den, at holde folkeafstemning i november.

Ændre grundloven?
Catalanerne ser op til Skotland, hvor afstemningen var anerkendt af både Storbritannien og EU. Skotternes frie valg bliver opfattet som et eksempel til efterfølgelse, da den symboliserer en form for demokrati, som der ikke er plads til i Spanien.

Flertallet i det spanske parlament med statsminister Mariano Rajoys konservative Partido Popular i spidsen fastholder, at grundloven, som blev godkendt i 1977 efter diktator Francos død, forbyder en splittelse af landet.

Man kunne selvfølgelig ændre grundloven og imødekomme Cataloniens ønske om mere selvstændighed, men det kræver en godkendelse fra det spanske parlament. Intet peger dog på, at der er noget flertal at hente for det.

Snyder sig udenom
Ligesom David, der svingede stenen i panden på Goliat, prøver den catalanske regering at snyde sig udenom spansk lov ved at godkende en lokal, catalansk lokal lov, der tillader en afstemning i november.

Hvor langt catalanerne når i deres jagt på selvstændighed, afhænger i sidste ende af den spanske forfatningsdomstol. Ikke meget tyder på, at en dom vil falde ud til deres fordel.

Cataloniens præsident Artur Mas har lovet en fredelig proces inden for lovens rammer. Men ERC – det oprindelige selvstændighedsparti, som i øjeblikket fører i meningsmålingerne – og den sociale bevægelse ANC har opfordret præsidenten til at ignorere enhver dom fra Madrid.

Elena Gyldenkerne Massa er spansk journalist og bosiddende i Barcelona.

Artiklen blev første gang bragt i NOTAT nr. 1276 som udkom 1. oktober 2014.