NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
5 skarpe til Mark Ørsten
Af Ida Zidore
1. oktober 2014
Hvordan står det til med den danske EU-dækning?
På samme måde, som det har stået til i hele den periode, man har forsket i det. Sammenligner vi med dækningen af, hvad der sker i Folketinget, står det sløjt til med EU-stoffet. Men sammenligner vi os med lande som Sverige og Norge, skriver vi lidt mere om EU end de andre.
Hvad er den største udfordring for EU-stoffet?
At få plads og blive prioriteret. EU ryger sjældent på forsiden, mens der er et stigende fokus på Christiansborg i den politiske journalistik. Det kan vi se i valget af kilder, hvor lokale, regionale og europæiske politikere bliver nedprioriteret til fordel for folketingsmedlemmer.
Hvis medierne er målestokken, interesserer vi os så mere eller mindre for EU nu end tidligere?
Antallet af EU-historier i dagspressen de sidste par årtier er nogenlunde stabilt. Men indholdet har ændret sig. I 1990’erne var der mange negative historier om EU. Det aftog i starten af nullerne og blev afløst af mere substans. Siden forfatningstraktaten kollapsede (i 2005, red.) er det så gået ned ad bakke igen med flere negative historier, senest om lakridspiber og børnecheck. Det hænger nok sammen med, at EU har været præget af et politisk tomrum siden forfatningstraktaten.
Hvilken rolle ser du for medier som NOTAT, der har EU som niche?
NOTAT’s rolle er at forsøge at bryde den snævre nationale dagsorden, der handler om Christiansborg. At lave historier, der rækker ud over landegrænserne. Det er selvfølgelig forudsat, at NOTAT vil dække ’historiemarkedet’ og ikke ’læsermarkedet’. Jeg vil tro, at læsernes interesse er nedadgående.
Hvor ser du EU-journalistikken i fremtiden?
Jeg tror, at man vil se den samme prioritering som nu. EU vil ikke eksplodere som fokusområde, og der er en risiko for, at dækningen vil handle mere om personer end substans. Og når det handler om substans, vil det være negative historier. Omvendt har journalister fået redskaber som for eksempel datajournalistik, der har potentiale til at styrke dækningen.
Artiklen blev første gang bragt i NOTAT nr. 1276 som udkom 1. oktober 2014.