NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Begejstringen for at være med i euroen er forsvundet.
For blot få år siden ønskede de fleste østeuropæiske lande at blive medlemmer af euro-samarbejdet. Sådan er det ikke længere. Det skriver Financial Times den 21. december i artiklen »EU's newest nations less keen on euro«.
I artiklen oplyses det således, at en polsk meningsmåling viser, at 56 procent af polakkerne i dag er modstandere af tilslutning. Statsminister Donald Tusk er ikke så afvisende, men han har dog udtalt, at man først kan tilslutte sig, når »eurozonen giver sikkerhed for alle sine medlemmer«.
Den lettiske statsminister, Valdis Dombrovski, siger i et interview med avisen, at der i hans land er stigende modstand mod euroen, og at det kan blive tvivlsomt, om Letland kan gå over til euroen i 2014, sådan som det hidtil har været planen.
Også den bulgarske statsminister, Boyko Borisov, siger, at landet næppe foreløbig går ind i euro-samarbejdet. Han siger det, skønt Bulgarien i lighed med Letland opfylder alle betingelser for at være med. Men han frygter, at hans fattige land vil blive tvunget til at hjælpe rigere lande, der er i vanskeligheder.
I Tjekkiet siger statsminister Petr Necas, at hans land under ingen omstændigheder vil gå over til euroen før 2020. Præsident Vaclav Klaus udtaler, at han i givet fald vil nedlægge veto mod en traktatændring, der indfører en hjælpefond i eurozonen.