Udleveret dokument: Her står striden mellem USA og EU

USA og EU har denne uge indledt tredje runde af forhandlingerne om en frihandelsaftale tværs over Atlanten. Og det er de helt følsomme emner, der er på spil.

Et mødereferat, som NOTAT har fået aktindsigt i, viser, at der i anden forhandlingsrunde i starten af november blandt andet blev talt om, hvordan man kan overkomme "tekniske handelshindringer" som forskellige miljølove og sikkerhedsregler.

På mødet, som fandt sted i Bruxelles den 15. november, fik EU-landenes handelsrepræsentanter desuden at vide, at USA havde præsenteret dels generelle forslag til, hvordan forskellige love skal håndteres, dels specifikke forslag til løsninger inden for medicinsk teknologi, kemikalier, informationsteknologi og biler.

"Konstruktiv" dialog om investorbeskyttelse

Et andet kontroversielt emne i forhandlingerne - forslaget om at indføre domstole, hvor private selskaber kan sagsøge regeringer (Investor-State Dispute Settlement) - har været formål for "konstruktive diskussioner", ifølge mødereferat fra det svenske udenrigsministerium.  EU har forsøgt at få "skabt øget klarhed" over, hvad USA ønsker med hensyn til investorbeskyttelse.

Rapporten giver indtrykket af, at USA er den offensive forhandler, mens EU-siden spørger, hvordan de amerikanske krav skal forstås.

Til gengæld er det EU, der presser på for at få blødt op for reguleringen af finanssektoren i USA. På mødet blev det noteret med tilfredshed, at USA ville møde op med en højt rangeret repræsentant for finansministeriet i de fortsatte forhandlinger.

USA siger nej

På to andre områder beskriver referatet, hvordan interesserne kolliderer over Atlanten.

Indenfor serviceydelser ønsker USA enighed om en "negativ-liste"; en liste over serviceområder, som ikke skal omfattes af en handels- og investeringsaftale. EU forsøger som modsvar at få formuleringer med i aftaleteksten om øget amerikansk åbenhed overfor europæiske virksomheder hvad angår licitationer på delstatsniveau.

Modellen med mere åbne licitationer er inspireret af forhandlingerne om en frihandelsaftale mellem EU og Canada. Der lykkedes det godt nok ikke EU at få en undtagelse fra "Invest in Canada Act" - en lov mod uønskede udenlandske investeringer.

Til gengæld skal EU efter sigende have fået forhandlet forhøjede tærskelværdier i den canadiske lov igennem og dermed banet vej for flere europæiske investeringer - hvis man skal tro Kommissionen. Aftalen med Canada er færdigforhandlet, men ikke offentligt tilgængelig.

På en tilsvarende måde prøver EU at få lavet en form for lempelse i USA's "Buy American Act", som lukker europæiske virksomheder ude fra at deltage i myndigheders licitationer i USA.

Film og fjernsyn alligevel?

Et andet konfliktområde er ifølge mødereferatet audiovisuelle tjenester (film, fjernsyn, musik m v), som EU har nægtet at forhandle om efter udtrykkelige krav fra Frankrig.

Det har dog ikke forhindret USA i at komme med et udspil om AV-tjenester -  som i hvert fald Frankrig vil opfatte som en håndsrækning til Hollywood og musikindustrien.

I rapporten fra mødet konstateres dog ganske kategorisk, at det ønske vil blive forkastet af EU.

Endelig er der flere spørgsmål, som et eller flere EU-lande mener er specielt vigtige at få dækket af en aftale med USA eller omvendt at holde helt udenfor.

Energiområdet er et eksempel, hvor der er meget spredte interesser og til dels modsatrettede holdninger blandt EU's medlemslande.

I rapporten fra mødet er det maskeret, hvilke EU-lande, som står bag de enkelte forslag.

Læs hele dokumentet her: RAPPORT FRÅN HANDELSPOLITISKA KOMMITTÉN (TITULÄR) DEN 15 NOVEMBER 2013