NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Tyskland opstod, da Karl den Stores rige blev delt i 843. Det omfattede kun det vestlige Tyskland, men i de følgende år besatte tyskere store områder mod øst.
I begyndelsen havde det tyske rige stærke konger og kejsere, men efterhånden blev landet opdelt i omkring 300 store og små fyrstestater, der reelt var selvstændige.
Først i 1871 blev Tyskland en samlet stat, efter at Bismarck havde taget magten og besejret Frankrig, der var uforsigtig nok til at erklære krig mod Preussen.
Tyskland var dengang en stor stat, som blandt andet omfattede betydelige polske områder. Men i Første Verdenskrig tabte landet og mistede alle de polske områder, samtidig med at Østpreussen blev skilt fra Tyskland ved ”Den polske Korridor”.
Sejrherrerne påtvang også Tyskland en kolossal erstatning, der undergravede demokratiet og førte til Hitlers overtagelse af magten i 1933. Han brød alle aftaler og startede i 1939 Anden Verdenskrig.
Efter krigen blev de østlige dele af Tyskland givet til Polen, og resten blev delt i to stater: Vesttyskland og Østtyskland, som russerne kaldte DDR.
Mens Østtyskland blev plyndret af russerne, blev Vesttyskland en stærk økonomisk stat, der blev medlem af både NATO og EU. Men i oktober 1990 blev de to tysklande forenet, og det blev langt dyrere, end man havde ventet.
Det skyldtes ikke kun, at der skulle bruges store beløb på veje og jernbaner og på at restaurere ødelagte bygninger.
Det værste var, at kansler Kohl fik gennemført, at østtyske mark skulle have samme værdi som vesttyske, skønt de reelt kun havde en fjerdedel af værdien.
Det sikrede Kohl en stor valgsejr, men ødelagde den østtyske industri, og skabte stor arbejdsløshed. Først i de seneste år er Østtyskland ved at komme på fode.