Sorte Pete og julegeden i Gävle

FORBRUGET FØRST. I både Italien, Spanien og Portugal bliver der udbetalt en ekstra månedsløn, mens også befolkningerne i Norge, Frankrig og Belgien nyder godt af massive julebonusser. Esterne og litauerne går den modsatte vej, idet indbyggerne i disse små standhaftige baltiske nationer end ikke får løn for deres lovbestemte feriedage i julen (eller andre af landenes 28 årlige lovbestemte feriedage).

Spanierne har brug for tilskuddet, idet børnene får gaver to gange. Den traditionelle Helligtrekongersdag 6. januar suppleres i dag nemlig af 24. december. Højtidsinflation, kunne man kalde dette begreb, der også har fundet vej til Tyskland, Belgien og Holland, her blot med den 6. december som udgangspunkt.

Tyskerne får besøg af Nikolaus og hans medhjælper Knecht Ruprecht, der giver gaver til de børn, der kan fremsige et flot digt.

Hollænderne får gaver af Sinterklaas, der ankommer i hjuldamper fra Spanien og rider i land på hvid hest, iklædt bispekåbe.

Han ledsages af sin gående kulsorte hjælper, Zwarte Piet (Sorte Pete). Og den praksis vil en arbejdsgruppe under FN nu have afskaffet, grundet de racistiske undertoner. Det har dog medført både underskriftsindsamling og en facebookstøttegruppe med 2,1 mio. støtter, der vil bevare traditionen.

Hollandsktalende belgiere får besøg af St. Niklaas, imens fransktalende belgiere får besøg af Pere Noel og hans hjælper Pere Fouettard. De uddeler slik og gaver til de artige, imens uartige må nøjes med at få kviste i skoene.

I Østrig er dæmonen Krampus anerledes fast i afstraffelsen af uartige børn. I værste fald bliver man puttet ned i hans sæk og taget med til et ondt sted. Men man kan komme ud for værre ting i Østrig i julen. I flere Alpelande risikerer man mellem juleaften og Helligtrekongersaften at få skåret maven op og indvoldene erstattet med halm af kvindeskikkelsen Perchta, der belønner de flittige, men straffer de dovne og de, der ikke deltager behørigt i højtideligholdelsen af julen.

Gävlegeden
En lidt mere fredelig anvendelse af halm finder man i Sverige, hvor flere byer har tradition for at opstille store julegeder af strå. I byen Gävle har der på torvet hvert år siden 1966 været opstillet en enorm juleged, finansieret af handelsforeningen ”Söders Köpmän”. Den første ged målte 13 meter i højden, men måtte lide den skæbne at blive brændt ned af vandaler lige omkring nytårsaften. Siden er Gävlegeden blevet nedbrændt af vandaler 26 gange, og et enkelt år efterfølgende kørt over af en bil.

I 1996 introducerede Söders Köpmän 24 timers webkamera-overvågning for at forhindre hærværk på geden, der koster i omegnen af 100.000 svenske kroner. I 2004 blev Gävlegedens hjemmeside hacket, så man i hjørnet af livevisningen af geden kunne læse ”burn bockjävel” – brænd satans buk. I 2005 blev en række koordinerede angreb gennemført på julegeder i både Gävle, Visby, Söderköping og Lycksele. De tre første nedbrændte.

Siden 2006 har gedekomitéen sørget for at overhælde Gävlegeden med brandsikringsvæske. Men allerede I 2007 blev Gävlegeden igen afbrændt på trods af udstationerede vagter, da disse en nat søgte ly for kuldegrader på en restaurant, hvorefter geden straks blev antændt. Det har siden 1988 været muligt, via engelske bookmakere, at spille på Gävlegedens skæbne.

Det kan man så gøre i Danmark, hvor udsigten til billige iPAD-julegaver stadig fortoner sig i en noget tåget fremtid. Glædelig jul.