Snart kommer dommens dag for Danmark i EU

Spørgsmålet, som højesteretspræsident Børge Dahl og ti af hans kolleger i Højesteret skal besvare er i al sin komplicerede enkelthed: Var det rigtigt eller forkert, at Danmark tiltrådte Lissabon-traktaten uden en folkeafstemning eller uden en beslutning med 5/6 flertal i Folketinget (- hvis nu et sådant flertal fandtes)?

Spørgsmålet er rejst af en gruppe borgere, og af Folkeafstemningskomitéen med små 2000 medlemmer i ryggen, og det er nu endt i Højesteret.

Hvis et flertal af dommerne mener, at det var rigtigt, ender sagen med det.

Hvis et flertal af dommerne mener, det var forkert, så har regeringen (formelt set den nuværende, i virkeligheden den tidligere) begået grundlovsbrud, og så er vi kun i starten af noget som vil fylde medierne og det politiske landskab i lang tid fremover.

»Retsakter udstedte på Lissabon-traktatens grund vil være ugyldige i Danmark, og det vil få ganske alvorlige konsekvenser«, advarede regeringens repræsentant, kammeradvokat Peter Biering i retssalen.

Kompetence og forrang
Karen Dyekjær, advokat for Folkeafstemningskomitéen, havde én hovedopgave da sagen var til behandling mandag-tirsdag:

Hun skulle demonstrere at Lissabon-traktaten er så vigtig, at en danske tilslutning indebar overladelse af suverænitet til EU, og at en folkeafstemning derfor burde have fundet sted.

Det kunne der ifølge Karen Dyekjær ikke være megen tvivl om, af flere grunde:
- Charteret om grundlæggende rettigheder blev gjort til den del af traktaten, og EU skal som organisation tiltræde den Europæiske Menneskeretskonvention. Det giver nye beføjelser til EU-domstolen and andre institutioner.
- EU får udvidede muligheder for at indgå aftaler med tredjelande som bliver bindende for medlemslandene. Det udvider EU´s kompetence.
- Fleksibiliteten - muligheden at beslutte om sager, som ikke er beskrevet i traktaten ("gummiparagraffen") - kommer til at gælde på flere områder.
- Princippet om EU-rettens forrang er nu skrevet ind i traktaten. Det kan ses som en blåstempling af for eksempel de domme (Vaxholm/Laval, Viking Line) som har sat grænser for konfliktretten, uden at EU har fået overladt kompetence indenfor arbejdsretten.

Ligegyldigt om traktaten er god
Udvidelsen af EU's beføjelser sker, mener komitéens advokat, på tre måder:
- EU's tidligere opdeling i tre søjler med forskellige beslutningsmåder for forskellige emner er brudt ned. Flertalsafstemninger er blevet hovedregel i Ministerrådet, og EU er blevet en "juridisk person".
- Den ny konstruktion gør Parlamentet til medlovgivere på 40 nye områder.
- Nye selvstændige politikområder som beskyttelse af persondata, og energi skrives ind i traktaten (- mens andre foreslåede områder som rumfart blev luget ud for at undgå en dansk folkeafstemning).

»Det handler ikke om Lissabon-traktaten er god eller dårlig, det er ligegyldigt her. Det handler om at forandringerne er store nok til at udløse brug af grundlovens paragraf 20«, sagde Karen Dyekjær.

Ikke for evigt
Et springende punkt er, om forandringer af EU's måde at virke på i sig selv udgør en overladelse af suverænitet, eller bidrager til det.

Justitsministeriet plejer at svare nej på det spørgsmål. Hvis Danmark en gang har overladt suverænitet på et område - f. eks. over landbrugspolitikken ved ja' et til EF-medlemskab i 1972 - så fanger bordet. Hvordan de afståede beføjelser håndteres efterfølgende kommer ikke sagen ved.

»Men efter min opfattelse er suverænitet noget som man overlader til en øm varetægt, det kan ikke være noget, som er tabt for evigt,« argumenterede Karen Dyekjær.

Kammeradvokaten Peter Biering holdt fast i det officielle synspunkt:
»Enten er man jomfru eller også er man det ikke«, sagde han med et lån fra den tidligere justitsminister Lene Espersen.

Ikke prøvet før
Da sagen tidligere var oppe i Østre Landsret, blev påstanden om betydningen af den forandrede magtbalance i EU afvist - men ikke til 100 procent.

Landsretten ville ikke udelukke at der findes en streg, som ikke må overskrides, selv om man ikke mente at regeringen havde gjort det..

Dette var noget nyt, påpegede professor i EU-ret Peter Pagh, overfor NOTAT.

»Påstanden om, at ændrede beslutningsprocesser kan have betydning, er er tidligere afvist af Landsretten. Så det er hverken pjat eller spild af tid til at gå videre til Højesteret. En sådan retslig begrundelse er ikke prøvet før - det er god grund til at få det gjort,« sagde han i en kommentar til landsretsdommen i juni i bladet NOTAT (juli 2012).

Den del af landsretsdommen var kammeradvokat Biering til gengæld stærkt misfornøjet med, lod han forstå i Højresteret:

»Formuleringer som "tilstrækkeligt vidtgående", "herunder" og "for eksempel" er upræcise Det kan ingen være tjent med. Det er forkert, og giver ingen mening«.

Stor spænding
Peter Biering anførte tre grunde til at paragraf 20 ikke kunne bruges blot med den begrundelse, at der var sket institutionelle ændringer i EU:
- Det ville stride mod lovgivernes hensigt at lette dansk deltagelse i internationalt samarbejde.
- Det ville være et brud med en 40-årig praksis.
- Og det ville få "særdeles uhensigtsmæssige" konsekvenser:

»Se på de vanskeligheder, som Irland har med sine krav på folkeafstemninger«

Karen Dyekjær replicerede:
»Så vi skal kun bruge folkeafstemning til uvæsentlige ting - det er da mærkeligt. Det, som betyder noget er, at Folketinget holder EU i snor«.

Ole Krarup fik som såkaldt biintervenient en afsluttende kommentar:

»Det har været et afgørende inspiration for de to tusinde i Folkeafstemningskomitéen, at vi nu skriver retshistorie. Det er første gang overhovedet, at en dansk domstol tager stilling til et sådant centralt emne som indholdet i overladte beføjelser. Dommen vil blive modtaget med stor spænding. Det handler om Danmarks fremtid i EU, og det handler om demokrati«, sagde han.