Politiet på vej ud af EU-vagten

Formålet er ikke at få Danmark smidt ud af det gode selskab. Men det bliver en utilsigtet konsekvens af et nyt lovforslag om Europol.

Årsagen er, at Europol ved en forordning (EU-lov med direkte virkning) skifter fra at være et mellemstatsligt samarbejde til at blive en fuldt ud integreret del af EU. Så vil de enkelte lande ikke kunne lægge veto mod uønskede  beslutninger.

Selve forordningen skal vedtages med kvalificeret flertal. Det kan Danmark ikke være med til, fordi Danmark har et generelt forbehold mod flertalsbeslutninger inden for det retslige område. 

Danmark vil heller ikke blive omfattet af indholdet. Med Lissabon-traktaten blev flertalsbeslutninger hovedregel for alt EU-samarbejde med nogle få undtagelser.

Et nyt juridisk grundlag for Europol er siden 2010  indgået i en femårsplan på det retslige område kaldt Stockholms-programmet. Omgørelsen af Europols grundlag har været omtalt i Kommissionens årlige lovkatalog.

”Svært at forestille sig”
Selv om regeringen har set forslaget komme,  er der intet, der tyder på, at man har brugt megen energi på at komme det i forkøbet.

Justitsminister Morten Bødskovs eneste kommentar er følgende udtalelse rundsendt til interesserede medier: ”EU står i disse år over for en stor udfordring i form af grænseoverskridende kriminalitet. Den grænseoverskridende kriminalitet nødvendiggør, at Danmark indgår i et tæt internationalt samarbejde. Der har Europol vist sig som et meget vigtigt samarbejdsforum. Det er derfor også svært at forestille sig, at Danmark ikke fremover skulle være en del af Europol-samarbejdet.
Vi vil nu læse forslaget om nye regler for Europol grundigt igennem og vurdere, hvilken betydning forslaget vil få for Danmark, og hvordan vi bedst varetager Danmarks interesse i at deltage i et tæt europæisk politisamarbejde.”

Kort sagt: Vi har et problem, det kikker vi på.

Fire alternativer
Regeringen har nu højt regnet fire muligheder:

1. Affinde sig med, at Danmark smides ud af Europol, når forordningen vedtages.
    – Ikke sandsynligt, hvis Morten Bødskovs udmelding står til troende.

2. Sikre Danmark en parallelaftale om deltagelse i Europol omtrent som Norge.
    – Forudsætter Kommissionens accept og godkendelse fra samtlige øvrige EU-lande.

3. Finde et juridisk smuthul, som gør det muligt stadigvæk at deltage i allerede trufne     beslutninger, men ikke i nye.
    – Omtalt i 2010 som en mulighed af ministerrådets juridiske tjeneste, men det var den   daværende V-K-regering ikke enig i, dengang.

4. Få lavet om på det retslige forbehold ved at afholde – og vinde – en folkeafstemning, og derefter tilslutte Danmark til Europol på nye betingelser.

Forbehold på den britiske måde?
Folketingets Europaudvalg har udbedt sig et samråd med justitsministeren om de forskellige alternativer. Der er i skrivende stund ikke sat nogen dato for samrådet, men den 31. maj er en mulighed, oplyser udvalgssekretariatet over for NOTAT.

Ud fra det politiske flertal i Folketinget og ud fra regeringsgrundlaget ville en folkeafstemning være en logisk løsning.

Danmark har i forvejen sikret sig muligheden for at lave om på retsforbeholdet, sådan at den gældende ordning, hvor Danmark slet ikke deltager (”opt out”), laves om til en mulighed at træffe beslutning om deltagelse fra sag til sag (”opt in”), som Storbritannien og Irland har. Men fordi det gældende forbehold er forankret i tidligere folkeafstemninger, må befolkningen høres igen, hvis det skal laves om.

Wammen uden – offentlig – plan 
Europaminister Nicolai Wammen (S) har tidligere annonceret, at samtlige partier i Folketinget vil blive indkaldt til et møde med det formål at indgå en langsigtet aftale om den danske EU-politik, herunder om en mulig folkeafstemning, eller flere, men også om hvordan Danmark skal forholde til den omdiskuterede bankunion og andre relevante EU-sager.

»Partierne vil blive indkaldt her i foråret, og målet er at opnå en aftale inden sommeren,« siger ministeren til NOTAT, men han ønsker ikke at sige noget om hvis, og i givet fald hvordan, forholdet til Europol vil blive taget op i den sammenhæng:
»Det er der ikke truffet nogen beslutning om endnu.«

For egen regning og uden stemme
Norge deltager i Europol-samarbejdet i kraft af en aftale fra 2002. 

Aftalen indebærer, at Norge har en forbindelsesofficer med en arbejdsplads i Europol-hovedkvarteret i Haag, ligesom EU's medlemslande har det, og deltager i det konkrete politiarbejde.

"I praksis har Norge opnået de samme rettigheder og muligheder i det konkrete samarbejde. Der er nogle begrænsninger med hensyn til finansiel støtte, og vi har som tredjeland ikke den samme direkte adgang til Europols informationssystemer som medlemslandene har, " oplyser Politidirektoratet i Oslo.

Michael Ask, chef for Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter (NEC) og Head of National Unit for Danmark i Europol, bekræfter det billede:
»I praksis er der ikke den store forskel på Danmark og Norge i Europol, men Norge har jo ikke nogen medbestemmelse og indflydelse for eksempel, når vi diskuterer prioriteringer mellem forskellige områder for fremtiden.«

Som ikke EU-medlem er Norge ikke repræsenteret i Europols styrelsesråd, eller har ansatte i selve organisationen. Norge deltager heller ikke i de af EU's arbejdsgrupper og komitéer, hvor prioriteringer og retningslinjer udarbejdes til EU's besluttende ministerråd.