NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Selv om dagene bliver kortere og temperaturerne lavere, ser man stadig nogle kvinder stå på Istedgades fortov i deres stramme, tynde jeans. Et par af dem bærer knæhøje, sorte støvler, alle er iklædt varme jakker og med make-up i ansigtet.
Denne formiddag har fem østeuropæiske gadeprostituerede taget plads på et gadehjørne nær Københavns Hovedbanegård. Mens de venter, ryger og chit-chatter de med hinanden. De forstyrrer ingen af de forbipasserende, står blot til skue. De og deres kroppe til salg.
Ifølge Eurostat-tal fra 2010 er det især kvinder fra de nyere medlemslande Bulgarien og Rumænien, der handles med internt i EU. Det samme fortæller forfatter og journalist Jens Høvsgaard i bogen ’Solgt til sex’. De to lande blev optaget i 2007, og allerede i ugerne efter kunne man notere en stigning i antallet af bulgarske og rumænske prostituerede i de danske gader.
Set fra Istedgade-kvarteret i et dansk perspektiv, betyder det så, at det er blevet lettere eller sværere at bekæmpe menneskehandelen?
Det er blevet sværere, mener Sira Støhrmann, EU-koordinator hos Reden International, der hjælper gadeprostituerede med blandt andet medicinsk behandling og forsøg på at komme ud af prostitution.
»Menneskehandel er et grænseoverskridende fænomen. Den bedste indsats er derfor også en transnational bekæmpelse af menneskehandlen med standardiserede indgrebsmetoder og mål EU-landene imellem. Derfor er det ærgerligt i denne henseende, at Danmark har sine EU-forbehold. En harmoniseret EU-indsats med Danmark indblandet ville være mere effektiv«, fortæller Sira Støhrmann.
Men at give et præcist bud på andelen af handlede kvinder er stort set umuligt.
»Nogle af dem er helt sikkert handlede. Men det er rigtig svært at vurdere, hvor mange, fordi der eksisterer gråzoner. Hvornår har man frivilligt valgt at tage arbejde som gadeprostitueret, og hvornår er man tvunget til det?«, spørger hun retorisk.
»Nogle tvangsformer ligner til forveksling menneskehandel, f.eks. når kvinderne blandt andet skal betale til bagmænd. Når de ikke selv bestemmer, om de vil stå på gaden en dag.
Når kvinderne bliver underlagt den form for kontrol i deres dagligdag, er der helt tydelige menneskehandelsaspekter«.
Mens cigaretterne brænder langsomt ned, står de fem østeuropæiske kvinder stadig i kulden og venter stadig på, at der kommer kunder forbi.
Af det samlede antal handlede mænd og kvinder inden for EU bliver 76 procent udnyttet til salg af seksuelle ydelser, viser 2010-tal fra Eurostat.