NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Det er afgørende for udviklingen af et moderne EU, at vi som borgere oplever, vi kan få indflydelse på beslutningerne i Bruxelles.
Det er helt sikkert vanskeligt for enkeltpersoner at trænge igennem – især i sidste fase, når beslutninger er truffet. Bagsiden fortæller om jordbæravleren fra Sønderjylland, der fik foretræde for et ”klageudvalg” i Parlamentet, men alligevel blev afvist til sidst.
Men vi er ikke bare enkeltpersoner. Danmark er et organisationssamfund frem for noget, og det er formentlig få af dette blads læsere, der ikke er medlem af et pænt antal organisationer. Organisationer repræsenterer, men de er også med til at skærpe krav og problemstillinger, så de får større vægt.
Og i dag er en stor del af dem repræsenteret i Bruxelles.
DET ER ALT ANDET END NEMT at få indflydelse gennem de mange strukturer, der karakteriserer det moderne samfund. Det gælder på nationalt plan, og det gælder på europæisk niveau. Det er bare sværere, når vi skal gøre vore synspunkter gældende blandt 500 millioner, og ikke bare 5 millioner.
Til gengæld har vi i Danmark en tradition for ret effektive organisationer, der kan være tidligt ude, mens det stadig er muligt at påvirke.
ET AF PROBLEMERNE i EU’s konstruktion er, at nogle af de mest indflydelsesrige organisationer i Bruxelles er lobbyorganisationer, der repræsenterer det store erhvervsliv, mens f.eks. forbrugerorganisationer og faglige organisationer står svagt.
Vi er godt på vej mod et korporativt demokrati i EU – hvor ”korporativt” betyder, at både erhvervslivets og borgernes organisationer spiller en central rolle for at kanalisere de enkeltes krav til det fælles samfund, og at embedsmænd og parlamentarikere forventer at blive opdateret løbende af organisationsfolk og lobbyister.
En af de ting, man kunne kræve af den danske europaminister og af de 13 danske EU-parlamentarikere, ville være: Sørg for større ligelighed i den måde, organisationerne er repræsenteret på i Bruxelles. Lad alle organisationer få et tilskud på et bestemt beløb pr. medlem, så den forbrugerorganisation, der repræsenterer millioner, får et tilskud, der kan mærkes – til forskel fra den big business organisation, hvis medlemmer kan tælles på én hånd.
DETTE NUMMER AF NOTAT er på sin vis vældig optimistisk: Som det hedder i de syv gode råd på side 5: Overvej at stifte en forening. Hav et klart budskab. Hold dig til sandheden. Underforstået: Så skal det nok gå alt sammen.
Så enkelt er det naturligvis ikke.
Men det er afgørende at prøve. Og som nogle af fortællingerne i dette nummer af NOTAT fortæller: Hvis man løber hovedet mod en mur er det ikke altid, det er muren, der holder.