Hvor svært kan det være?

Enhedslisten og Konservative er enige om, at skattesnyd kan bekæmpes ved at ændre de regnskabsregler som virksomheder og kapitalforvaltere selv har udarbejdet. Det har skatteminister Holger K. Nielsen ingen mening om.

Af Staffan Dahllöf
1. september 2013

SKATTESNYD. Frank Aaen, Enheds-listens mangeårige revser af danske og multinationale virksomheder, som slipper for lidt i skat i Danmark, har en ganske simpel og ikke voldsomt revolutionær opskrift i baglommen:

»Det vigtigste, man kan gøre for at begrænse skattesnyd, vil være at blive enige om et sæt nye regnskabsregler, hvor man redegør land for land, hvor virksomheden har sine udgifter og skaber sine værdier.«

Det er Aaen ikke alene om at synes. De Konservatives finansordfører, Mike Legarth, er enig:

»Den tanke kender jeg godt til, og det er noget, man bør overveje, fordi man kan få et fuldt billede over transferpriser (den takst virksomhederne giver, når de køber ydelser fra egne selskaber i andre lande - red). Det vil kunne være et værn imod skattespekulation,« siger han.

 

Ikke kun de danske

Venstres skatteordfører, Torsten Schack Pedersen, har ikke lagt sig fast på en holdning til forslaget, men er ikke afvisende:

»Det har vi ikke taget stilling til i Venstre, men hvis der kan skabes tilslutning, så kan det være en mulighed. Bare det ikke bliver noget, som skal indføres alene for danske virksomheder – så er jeg imod. Og hvis det bliver lavet som en standard med 1700 forskellige fortolkninger, så er der ikke noget vundet ved det.«

 

I den internationale debat er forslaget om land-for-land rapporter ført frem af Tax Justice Network, et samarbejde mellem forskere, revisorer, udviklingsorganisationer, og fagforeninger. Netværket ser den model som et alternativ til forslagene fra OECD, som de anser for at være utilstrækkelige lappeløsninger.

Yderligere en fortaler er Publish What You Pay (Offentliggør hvad du betaler, red.) en koalition af organisationer, som arbejder for åbenhed om udvinding af råstoffer som olie, gas, mineraler og træ.

 

Middel mod korruption

Publish What You Pay noterede en sejr, da EU-Parlamentet i juni i år med stort flertal stemte for nye EU-krav om åbenhed om råstofudvinderes betalinger til regeringer – hvis beløbet overstiger 100.000 euro.

Kravene til råstofvirksomhederne er ikke primært opstået for at modvirke skattesnyd.

De er rejst for at forhindre bestikkelse ved at skabe klarhed om royalties, afgifter og andre produktionsbetingelser.

Men, mener Publish What You Pay, princippet om at multinationale virksomheder skal gøre rede for, hvad de betaler, og hvad de tjener i forskellige lande, vil med fordel kunne udvides til en generel skatteregel.

 

Privat klub laver reglerne

Reglerne for hvordan virksomheders regnskaber kan sammenlignes globalt kaldes IFSR (International Financial Reporting Standards) og bliver foreslået og debatteret i den private organisation IASB (International Accounting Standard Board – på dansk Rådet for Internationale Regnskabsstandarder).

IASB og søsterorganet IFSR Foundation er private organisationer for virksomheder, banker, investeringsselskaber og brancheorganisationer. Men deres høringssvar til lov- og regelforslag er offentligt tilgængelige.

I et oplæg fra 2011 om standardiseringsarbejdet i de kommende år, var land-for-land rapportering et af de konkrete forslag som IASB stillede spørgsmål om.

Interessen fra branchen var dog beskeden, konkluderede IASB i december 2012 efter at have gennemgået 243 høringssvar:

”Dagsordenshøringen afslørede svag støtte til et sådan projekt, og vi planlægger ikke at foretage nogen specifikke arbejder om dette emne.”

 

Ikke interesserede

NOTAT har spurgt IASB og IFSR’s sekre-tariat i London, om det måske var en forhastet konklusion, med tanke på den opmærksomhed som bekæmpelse af skattesvig har fået siden hen.

Det har de to organisationer ingen udtalt mening om, men de henviser til høringssvarene.

»De vil kunne give en smagsfornemmelse af de tilbagemeldinger vi fik, « siger talsmanden Chris Welsh.

NOTAT’s fornemmelse efter at have læst et udpluk af svarene er, at udviklings-, og bistandsorganisationer er fortalere for land-for-land rapporter, mens erhvervslivets aktører enten er uinteresserede eller helt afvisende.

EU-Kommissionens holdning er ikke entydig. Kommissæren for det indre marked, Michel Barnier, der kan kaldes en slags EU-minister for området, har udtalt støtte til land-for-land regnskaber.

Men i Kommissionens høringssvar fra november 2011, var Barniers øverste embedsmand, generaldirektøren for det indre marked Jonathan Faull, en af de mange, som blankt afviste idéen.

 

Ministeren mener ikke rigtigt noget

NOTAT har også forsøgt at få afklaret, om den danske regering har en holdning i sagen, ikke mindst på baggrund af skatteminister Holger K. Nielsens kontante melding om behovet for et opgør med skattely efter G8 gruppens topmøde i juni:

”Vi hverken kan eller vil acceptere, at nogle selskaber og enkeltpersoner udnytter skattereglerne så aggressivt, at de suger værdierne ud af de lande, de opererer i, og placerer værdierne i skattely-lande.”

Netop den sætning står særligt fremhævet på skatteministeriets hjemmeside.

Men efter en række skiftende forklaringer fra ministerens medarbejdere, som NOTAT har talt og mailet med i en uges tid, er land-for-land regnskaber enten noget som ministeren ikke ved noget om, eller som han ikke har en holdning til.

Hvilken af de to forklaringer, der er den rigtige, står ved redaktionens afslutning hen i det uvisse.