ARTIKLER


Hoffmeyer: »Euroen er en bristet vision«

De fattige lande i Sydeuropa må have hjælp til at træde ud, siger den tidligere nationalbankdirektør


Af Sven Skovmand
17. januar 2013

Politikerne må nu erkende, at euroen er en bristet illusion, og at man må hjælpe Middelhavslandene økonomisk, så de kan komme ud af euroen og få deres egen valuta igen. Det siger tidligere nationalbankdirektør Erik Hoffmeyer i et interview i Politiken lørdag den 17. november 2012 under overskriften »Den gigantiske arbejdsløshed er Europas egentlige problem«.

»Det nytter ikke noget, at man prøver at bilde Grækenland og andre hårdt pressede middelhavslande ind, at det vil være en ulykke for dem, hvis de forlader euroen. Det er ikke euroen, men arbejdsløsheden, der er disse landes helt afgørende og egentlige problem,« siger Hoffmeyer, der fortsætter:

»Jeg frygter den ekstremisme, som kommer fra både højre og venstre side i det politiske spektrum i kølvandet på den enormt høje arbejdsløshed. Hvordan ville du reagere, hvis du havde børn, hvor der ikke var nogen som helst mulighed for beskæftigelse til dem, når de havde gennemført deres uddannelse?

Arbejdsløsheden er en meget voldsom belastning for befolkningerne i Sydeuropa, og det er let nok at sige, at det er deres egen sag at få løst det problem. Men det er det ikke kun. For problemerne er en konsekvens af den monetære union, af eurosamarbejdet,« siger han.

Hoffmeyer mener kun, at man udskyder spændingerne ved at købe de kriseramte landes statsobligationer. Men man redder ikke systemet, og man har stadig den enorme arbejdsløshed. Der er ikke nogen grund til at tro, at en lidt lavere rente vil have direkte indflydelse på arbejdsløsheden. Og arbejdsløsheden skaber nogle politiske konsekvenser, som er enormt ubehagelige for både dem og resten af Europa.

Hoffmeyer mener derfor, at nogle af de hårdest ramte lande bør vælge at melde sig ud af eurosamarbejdet. Det vil give dem en frihed til at devaluere en overvurderet valuta og få skabt grobund for investeringer i nye arbejdspladser. Og de rige lande i Nordeuropa må hjælpe dem ved at give økonomisk støtte på forskellig måde