NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
De israelske bosættelser er ulovlige under Folkeretten. Alligevel bidrager EU’s handelspolitik til at styrke bosættelsernes økonomi.
EU har, som de har med mange andre lande uden for EU, en såkaldt associeringsaftale med Israel, som udover at promovere samarbejde og økonomisk støtte inden for forskellige sektorer, giver toldfritagelse ved eksport.
Problemet med associeringsaftalen er, at hvor EU definerer den som gældende for Israel inden for 1967 grænserne, dvs. inden for den såkaldte Grønne Linje, så definerer Israel også Vestbredden og de israelske bosættelser som dækket af associeringsaftalen.
Dermed modtager israelske virksomheder og institutioner som kosmetikgiganten Ahava og universitetet i Ariel millioner i europæisk støtte, på trods af at begge ligger i de ulovlige bosættelser.
Ligeledes sælges friske urter, grøntsager, frugt, dadler og andre produkter på de europæiske markeder mærket ”Made in Israel”.
Israelske eksportører promoverer eksempelvis dadler ved at understrege hvordan disse er dyrket i ”det østlige Israel, på den fredfyldte grænse mod Jordan”. Tydeligvis en fejlagtig beskrivelse, idet dette område ifølge international lov er palæstinensisk.
Det illustrerer en vigtig pointe: EU prædiker en to-statsløsning baseret på den grønne linje, men gør sig ikke klart, at denne terminologi hverken anerkendes eller benyttes i Israel.
EU overtræder egen lovgivning
Efter massivt pres fra det europæiske civilsamfund er ovenstående problematik kommet på dagsordenen i Bruxelles og visse medlemslandes hovedstæder.
Toldmyndighederne i Danmark har længe været opmærksom på, at produkter fra bosættelser ikke må nyde toldfritagelse. Danske toldmyndigheder tjekker forsendelser fra Israel, som både skal oplyse postnummer og bynavn, så oprindelsen kan verificeres og toldfritagelse kan gives eller ej.
Ifølge europæisk forbrugerlov skal frugt, grønt og kosmetiske produkter mærkes med oprindelsessted, og for andre produkter gælder det, at hvis forhandlere vælger at oplyse oprindelsen, skal denne være korrekt. Man må altså ikke opgive falsk oprindelse, og man skal oplyse oprindelse på frugt, grønt og kosmetik.
I Danmark og mange andre europæiske lande, overholdes denne forbrugerlovgivning ikke. Peberfrugter, dadler og krydderurter er ofte mærket som værende fra Israel, selvom de rent faktisk kommer fra bosættelserne.
Hvem bærer ansvaret?
Danmark og Storbritannien har taget et første vigtigt skridt ved at indføre frivillige retningslinjer for mærkning af bosættelsesprodukter. I Danmark lyder retningslinjerne:
Fødevarer fra de israelsk besatte palæstinensiske områder må ikke mærkes med ”Israel” som oprindelsesland. Oprindelsen kan angives som f.eks.: Oprindelse: Vestbredden eller Produceret på Vestbredden.
Hvis butikker yderligere ønsker at angive, om en fødevare med oprindelse på Vestbredden er produceret i en israelsk bosættelse eller er produceret af en palæstinensisk producent, kan det ske på følgende måde: Oprindelse: Vestbredden (israelsk bosættelsesprodukt), hhv. Vestbredden (palæstinensisk produkt) eller Produceret på Vestbredden (israelsk bosættelsesprodukt), hhv. Vestbredden (palæstinensisk produkt).
Mærkningsordningen er problematisk, idet den forvirrer forhandlere mere end den vejleder. Der står, at oprindelsen kan angives som Vestbredden, men hvad er lovpligtigt at angive? Vestbredden er jo ikke et anerkendt ”oprindelsesland”.
Et yderligere problem er, at flere supermarkedskæder har skriftlige aftaler med deres leverandører om ikke at modtage produkter fra bosættelser.
Europæiske civilsamfundsorganisationer som DanWatch og Crisis Action har imidlertid taget en række af disse kæders leverandører (som typisk ikke er israelske) i at videresælge bosættelsesprodukter, der er mærket ulovligt som ”Made in Israel”.
Igen skal man huske på, at de israelske eksportører ikke skelner mellem Israel og besat område. Det har fået engelske Coop til kun at handle med israelske virksomheder, der har produktion inde i Israel og afstår fra at handle med israelske virksomheder med produktion i bosættelser.
Pointen er, understreger de, at de ikke ønsker at boykotte Israel, og at de derfor fortsat vil handle med virksomheder, som netop ikke får varer fra bosættelserne.