NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Forskningsinstituttet DIIS (Dansk Institut for Internationale Studier) er i gang med en større opgave. De skal analysere styrker og svagheder i EU’s udviklingspolitik til en rapport, som skal danne grundlag for udviklingsministerens nye EU-strategi.
I analysen ser DIIS blandt andet på det udviklingshensyn, som EU har forpligtet sig til at tage i alle sine politikker (se s. 3). Den del står Adam Moe Fejerskov for.
»EU er den største donor af bistand i verden, men er samtidig ansvarlig for en masse usammenhængende forhold. Det har man heldigvis erkendt i Lissabontraktaten«, siger han til NOTAT.
Men der er ifølge Adam Moe Fejerskov langt fra erkendelsen til de institutionelle tiltag, EU faktisk er kommet med. De har simpelthen ikke virket.
Bl.a. har EU lidt løst identificeret 12 temaer eller politikområder, der modarbejder eller kan modarbejde hinanden. Men det er skud med spredehagl, mener Fejerskov:
»12 politikområder er alt for mange. Man bliver nødt til at se på mulighederne for at fokusere på færre eller blot et enkelt – for eksempel det økonomiske samarbejde med udviklingslandene - og samtænke dét med udviklingspolitikken. Det tror vi, kan gøre arbejdet mere effektivt. For at nå de bedste resultater, må man være realistisk«, vurderer han.
»Alle ved, at den manglende samtænkning modarbejder udvikling. Alligevel bliver problemet gang på gang fejet af bordet som alt for stort og teknisk og noget, man ikke ved nok om. Men det er naivt. Problemet er ikke teknisk, det er politisk«, siger Adam Moe Fejerskov og understreger, at hvad der er realistisk kommer an på, hvad der er politisk vilje til.
Læs interviewet på næste side med udviklingsministeren og døm selv...