ARTIKLER


EU på vej med skærpede regler om cigaretter

Trods tobaksindustriens massive forsøg på at udskyde forslaget ved at bombardere med høringssvar har EU-kommissionen nu fremsat et vidtgående forslag om salg og indpakning af tobak.


Af Thomas Schjødt
23. januar 2013

Over 85.000 høringssvar måtte kommissionen igennem, før de kunne præsentere et forslag til en reform af tobaksdirektivet fra 2001 - det største antal i EU's historie ifølge Folketingets Europaudvalg. Langt størstedelen af høringssvarene kommer fra tobaksindustrien, hvilket anses som en bevidst strategi og en effektiv måde at forsinke beslutningsprocessen.

Forslaget, som den daværende Sundheds- og Forbrugerkommissær John Dalli tog initiativ til i efteråret 2010, har primært til hensigt at gøre rygning mindre tillokkende for børn og unge.

Det skal bl.a. gøres til et krav, at sundhedsadvarsler på cigaretpakker skal fylde 75 % af forside og bagside - altså over dobbelt så meget som minimumskravet er nu. Aromaer som mentol- og vaniljesmag af en vis mængde forbydes ligeledes, ligesom at det ikke mere skal være tilladt at kalde tobaksprodukter for "light" eller "mild".

Korruption
Processen har været præget af forsinkelser og skandaler. Udover tobaksindustriens aktive modarbejdelse af stramningerne har korruptionssagen, med den maltesiske kommissær John Dalli i centrum, forsinket processen yderligere.

Dalli valgte at træde tilbage fra sin post, efter at det kom frem i oktober sidste år, at EU's antisvindelkontor OLAF havde iværksat en undersøgelse af Dallis kontakt til private interesser.

Den svenske snusproducent Swedish Match havde klaget til OLAF efter at de var blevet forslået af en maltesisk forretningsmand at købe sig til indflydelse på tobaksdirektivet igennem Dalli - Swedish Math har en særlig interesse i at bevare det forbehold, som Sverige har i forhold til forbud mod snus. Der er endnu ikke faldet nogen afgørelse i sagen, og John Dalli afviser alle anklager.

På trods af de mange hindringer, er det lykkedes Dallis efterfølger, malteseren Tonio Borg at fremsætte det nye reformforslag. De mange skærpede regler er svært fordøjelige for de forskellige tobaksproducenter, som frygter at det vil gå ud over forbrugeradfærden og dermed de fremtidige salgstal. Det er derfor sandsynligt, at tobaksindustrien vil modarbejde den endelige vedtagelse, eller i bedste fald udvande de krav der stilles i forslaget.

Lobbyisterne trak
nærhedskortet i 2001

Tilbage i 2001 lykkedes det at annullere det daværende direktiv om forbud mod tobaksreklamer igennem massivt lobbyarbejde både i EU og nationalt.

Særligt blev der agiteret for, at direktivet var i modstrid med det såkaldte nærhedsprincip, som forpligter EU-beslutningstagere til at træffe beslutninger på lavest mulige administrative niveau, og så tæt på borgeren som muligt - ifølge tobakslobbyen skulle beslutningerne tages på nationalt niveau og ikke på EU-niveau.

Det førte til EF-domstolens afgørelse om, at man måtte annullere direktivet, efter at Tyskland havde ført sagen med tobaksindustrien i ryggen. En revideret og væsentligt udtyndet udgave blev vedtaget i 2003.

Tobaksreguleringer har således svære vilkår, som udstiller den uligevægt, der er i interessevaretagelsen på området.

Sundhedsforkæmpere som herhjemme Kræftens Bekæmpelse kan ikke hamle op med den tunge tobaksindustri og deres økonomiske ressourcer.

Kommissionen fremlægger de 85.000 høringssvar som værende overvejende negative over for ændringer af de gældende regler. Kommissionen påpeger, at den holdning er modstrid med eksisterende undersøgelser, der viser, at man blandt EU-borgere i udpræget grad er tilhænger af kontrolforanstaltninger på tobak, og at høringssvarene således ikke afspejler den generelle holdning hos EU-borgerne. Dette er et tegn på tobaksindustriens gennemslagskraft, og vilje til at påvirke beslutningsprocessen.