NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Er der fremtid i registrering af lobbyister?
KLUMME. Kort før sommerferien kunne EU’s frivillige lobbyregister fejre to års fødselsdag. I hvert fald den udgave, som EU-Kommissionen og Parlamentet sammen indførte i foråret 2011. Men det brave forsøg på at komme usynlig indflydelse til livs og gøre det muligt for alle at følge med i beslutningsprocesserne i Bruxelles, har stadig huller.
Af MARIE SJØDIN GRÆSHOLM
5. august 2013
Det var konklusionen i en rapport fra den EU-kritiske tænketank ALTER-EU, som udkom ugen før fødselsdagen. I rapporten hed det, at mere end 100 store virksomheder mangler at give sig til kende i registret. Det samme gælder en stor mængde NGO’er og tænketanke. Desuden var en række banker ikke med i registret, deriblandt danske Nordea.
Rapporten havde overskriften ”Red Registret”, og den opfordrede til øjeblikkeligt at ophæve den frivillige tilmelding og indføre en obligatorisk registrering for alle de interesser, der er til stede i EU – ligesom man gør det i USA og Canada.
Åbenhed forudsætning for demokrati
Siden EU-Kommissionens åbenhedsdirektiv fra 2005 har Bruxelles slået på tromme for at skabe gennemsigtighed i, hvem der snakker med hvem, hvordan og hvornår. Argumentet er, at åbenheden skal sikre den demokratiske proces. For spørgsmålet om regulering af lobbyisme hænger uløseligt sammen med spørgsmålet om EU’s legitimitet. Lobbyismen kan repræsentere en fare for ”et demokratisk underskud” – som det hedder.
Nu her efter to år, skal EU-Parlamentet og Kommissionen henover efteråret i fællesskab undersøge lobbyregistrets funktion. Konklusionerne forventes at blive præsenteret senest i starten af 2014 – i god tid før parlamentsvalget.
Tvungen registrering
Parlamentet har flere gange foreslået et obligatorisk register, mens Kommissionen stadig er skeptisk. I en tale fra marts 2013 refererede vicekommissær Maroš Šefčovič til den amerikanske registermodel med ordene:
”Jeg er ikke overbevist om, at vi skal kopiere en model, som ikke giver os mere information end den, vi selv har lavet”.
Noget tyder på, at Kommissionen stadig står på, at det nuværende register fungerer udmærket. Šefčovič understregede dog samtidigt, at han venter og ser, hvad undersøgelsen af registret konkluderer.
Mistilliden vokser
I flere europæiske lande har befolkningen fået en begyndende mistillid til det europæiske system. En gallup-undersøgelse fra starten af juni viste, at 39 procent af danskerne ville ud af EU, det tal var 55 i England. Og på samme tidspunkt afholdt en række sociale og faglige bevægelser det første alternative topmøde i Grækenland. Her diskuterede man problemer med EU’s økonomiske politik og forsøgte at vedtage et alternativ.
Der er næppe nogen chance for, at et obligatorisk lobbyregister er nøglen til at løse hele problemet med en stigende utilfredshed. Og det bliver nok heller ikke en folkesport at besøge den hjemmeside, hvor alle herlighederne bliver dokumenteret. Men et fyldestgørende register kunne være et skridt på vejen i jagten på borgernes tillid.
Og bonuseffekten bliver måske, at de anslåede 15.000 lobbyister, der uden folkeligt mandat trækker i trådene i EU, ikke længere vil være usynlige for offentligheden.