Endnu et korruptionsvalg i Tjekkiet

Skandale. Den 13. juni stormede mere end 400 politibetjente de nationale og lokale regeringskontorer i Tjekkiet samt store selskaber, der var ejet af højt-profilerede forretningsfolk med tætte forbindelser til landets politiske elite. Under razziaen konfiskerede politiet blandt andet omkring 150 millioner tjekkiske kroner (ca. 46 millioner danske kroner) og et ukendt antal guldenheder.

Syv folk blev tilbageholdt, deriblandt seniorrådgivere fra regeringspartiet Civic Democratic Party (ODS), samt premierministeren Petr Necas kontorchef, Jana Nagyova, som er sigtet for at have bestukket flere parlamentsmedlemmer og beordret efterretningsagenter til at overvåge folk – blandt andet premierministerens kone, Radka Necasova.

Historien nåede sit klimaks, da Petr Necas kort efter trådte af som landets premierminister og forlod tjekkisk politik. For at føje yderligere spot til skade kom det frem, at Petr Necas havde en affære med Jana Nagyova.

Hele skandalen har ødelagt Necas’ ellers pletfrie politiske ry i landet, som en politiker der var kommet ”for at rydde op i tingene”.

Apatien hersker

Sagen satte gang i en tiltrængt offentlig debat om, hvor linjen går mellem legitime politiske aftaler og korruption - som i denne sag, hvor Jana Nagyova forsøgte at bestikke tre parlamentsmedlemmer, der var imod regeringens spareplan, ved at tilbyde dem høje stillinger i statsejede selskaber.

Når man læser de tjekkiske medier udlægger politikere og journalister denne form for korruption som en gråzone, der kan forsvares som værende ”en legitim del af kompromisbaseret demokratisk politik”. Men det lader til at offentligheden har fået nok.

De tjekker, som jeg har diskuteret emnet med, mener ikke, at der er plads til amoralske studehandler som disse i et demokrati. Men apatien er til at tage og føle på, for det er langt fra noget nyt i tjekkisk politik, at man blander kortene og starter forfra grundet korruption inden for regeringens døre.

Præsidenten tager magten

Historien slutter dog langtfra her. Midt i sommerens turbulente politiske atmos-fære afslog Tjekkiets præsident Miloš Zeman nemlig regeringens bud på en erstatning for premierminister Necas. Zeman udpegede i stedet en teknokratregering udenom parlamentet – anført af hans gamle ven, økonomen Jiří Rusnok.

Det er påfaldende – og har vakt harme – at en præsident, der almindeligvis kun har symbolsk betydning, dermed tilsidesatte en folkevalgt regering!

Miloš Zemans argument har været, at han har større mandat til at blande sig i tjekkisk politik end sine forgængere, da han er den første direkte folkevalgte præsident. Et andet argument kan være, at folket ifølge meningsmålingerne bakkede op omkring hans valg af en ny regering.

Ikke desto mindre blev levetiden også kort for Zemans håndplukkede regering. Som forudsagt kom det til en mistillidsafstemning den 7. august, hvor Rusnoks regering modtog støtte fra kun 93 af de 193 parlamentsmedlemmer, der var til stede.

Kommunister nærer håb

Resultatet fik det konservative parti Top09, som er en del af centrumhøjrefløjen, til at slutte sig til de venstrefløjspartier, der krævede nyvalg. Parlamentet blev opløst den 20. august, hvor 140 ud af 200 parlamentsmedlemmer stemte for forslaget, der var fremsat af Kommunistpartiet, de venstreorienterede Socialdemokrater og Top09.

På samme tid blev der udskrevet nyvalg til oktober, hvor Socialdemokraterne står til at blive det største parti. Det vil dog kræve hjælp fra andre partier at komme i regering. Socialdemokraternes formand, Bohuslav Sobotka, som meget vel kan blive Tjekkiets næste premierminister, har også rakt hånden ud mod den yderste venstrefløj og antydet et kommende samarbejde med Kommunistpartiet. Et parti som for en stor del af de mere end 10 millioner tjekker stadigvæk symboliserer 41 års undertrykkelse. u

Kristian Foss Brandt er Centraleuropa-redaktør på magasinet rØST, et internetmagasin om Østeuropa. Han er uddannet ved Danmarks Journalisthøjskole og har bopæl i Zagreb, Kroatien, hvorfra han  også fungerer som freelancejournalist med fokus på østeuropæiske forhold.