NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
REPORTAGE: Frank og Casper fra TV-serien "Klovn" er nok de bedste eksempler på demokratiets indre modsætninger. Frank er den rationelle type, der konstant refererer til, hvad "man" bør gøre. Casper, derimod, er styret af sit "jeg" med dets følelser og drifter.
Sådan forklarer redaktør, debattør og forfatter Rune Lykkeberg to arketyper, der - som han ser det - er grundlæggende for demokratiet. Arketyper, som også er personificeret ved de politiske figurer, vi ser op til.
Det er tirsdag midt i marts, og Lykkeberg er mødt op i den foredragssal på Vartov i København for at diskutere, hvad demokrati i EU er for en størrelse. Og han starter på et uventet sted: Med de to så velkendte komikere.
De 146 mødedeltagere ser lidt forvirrede ud, indtil Lykkeberg udfolder sin pointe:
"Tag for eksempel Lars Løkke, der taler om at gøre det 'nødvendige' og 'ansvarlige', og ikke 'lefle for folket'. Han figurerer som den rationelle type. Mens Pia Kjærsgaard eller Johanne Schmidt-Nielsen appellerer til den demokratiske arketype, som er styret af hjertet - det, der 'føles' forkert, må de facto være forkert".
Fjenden er indenfor demokratiet
I sin nye bog "Alle har ret" har Lykkeberg analyseret demokratiet ud fra de to modpoler. Det er de to, fornuft og følelse, der danner sammenstød i samfundet. Fjenden er altså ikke udenfor demokratiet, men indenfor.
Derfor er det vigtige skel ikke mellem 'demokrati og diktatur' eller 'demokrati og terrorisme'. Skellet - eller konflikten - er intern.
Men hvad har det med demokrati i EU at gøre? Det forsøger ordstyrer og interviewer Rasmus Nørlem Sørensen fra oplysningsforbundet DEO at udrede.
"Konflikten ligger jo i, at vi både vil have frihed fra formynderi og frihed til medbestemmelse. Vi vil sgu ikke have formynderiske politikere, der bestemmer over os. Men samtidig vil vi gerne have, at samfundet skal regeres rationelt, så vi kan få løst fælles problemer som eksempelvis klimaforandringer", forklarer han.
Her ser Lykkeberg forbindelsen til EU. Vi har nemlig både et demokratisk underskud - og et demokratisk overskud. Et underskud, fordi vi sammenligner med den folkelige deltagelse i Danmark. Og et overskud, fordi vi i fællesskab har langt større rationel beslutningskraft når det kommer til f.eks. klimapolitik.
Rationel og markedskonform
Det er i høj grad den rationelle demokratiske arketype, der præger EU lige nu. Og den er personificeret ved Tysklands kansler Angela Merkel, der - ligesom Lars Løkke - taler i et sprogligt univers af økonomisk ansvarlighed, administrativ kompetence og effektivitet.
Her ser Lykkeberg et problem. Med henvisning til 'økonomisk ansvarlighed' har man under krisen reelt flyttet den politiske magt i EU til ikke-demokratiske institutioner som f.eks. Den Europæiske Centralbank (ECB). Man får altså økonomisk politik til at fremstå som almen (og ikke-politisk) sund fornuft.
Rasmus Nørlem Sørensen spørger, hvad der skal til for at sikre mere demokrati i EU.
"Vi kan som minimum stille krav om åbenhed og drage beslutningstagerne til ansvar. Men det kræver, at man tager stilling til, hvem der reelt udøver magten", siger Lykkeberg med henvisning til bl.a. ECB og finansmarkederne.
Når det kommer til folkets deltagelse, er Lykkeberg ikke optimistisk på EU's vegne. Han tror egentlig ikke på et europæisk deltagelsesdemokrati.
Det er mere realistisk at stille krav til åbenhed. For eksempel kunne man gøre det klart for offentligheden, hvem i Rådet, der vil hvad. Man kunne også kræve, at Domstolen skulle skrive en A4-sides begrundelse i et sprog, alle kan forstå, hver gang de træffer en beslutning.
Men det er ikke engang nok. I en tidsalder hvor nyliberalismen styrer, er man også nødt til at indstille blikket mod den magt, der ligger udenfor den politisk valgte manege. Ikke mindst på finansmarkedet.
Der bliver afslutningsvis spurgt, om ikke EU er vores eneste chance for at flytte magten tilbage fra markederne.
"Principielt er EU måske vores eneste chance, men det kræver nok et lidt andet EU", slutter Rune Lykkeberg.
Oplysningsforbundet DEO holder i alt fire debatmøder med titlen "Hvad er demokrati - i EU?" De kommende møder er med Carsten Jensen (9. april) og Jens-Peter Bonde (23. april). Læs mere og tilmeld dig på www.deo.dk