NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Michelle Mildwater har interviewet ”hundredevis af handlede mennesker” i de sidste ti år og har efter eget udsagn fået en ret omfattende indsigt i de netværk, der står bag menneskehandel.
Billedet er blandet. Der findes alt fra manden, der får fat i et par piger og skal gøre lykken i Danmark, til internationale kriminelle netværk.
I de kriminelle netværk kan der være en høj grad af specialisering, så der er nogen, der tager ud og finder de piger eller mænd, de vil handle – helst dér, hvor de er mest sårbare. Andre tager sig af rekruttering og transport. Atter andre organiserer pas og papirer og finder den bedst mulige rute. Så er der dem, der står og danner velkomstkomiteen, når den handlede ankommer til sin destination. Og endelig er der dem, der holder hele systemet i skak.
Den slags netværk findes f.eks. blandt nigerianere, der ofte har udgangspunkt i Italien, mener Michelle Mildwater, mens andre netværk går til Storbritannien fra gamle kolonier i Østafrika som Kenya og Uganda.
I et kriminelt perspektiv giver menneskehandel stor profit og ringe risiko.
»De kriminelle ved, at det er svært at få de piger, der skal vidne imod dem, til at sige noget. Både kvinder og mænd bliver utrolig bundet af det at være handlet.
De har en drøm, og er utrolig skamfulde over at skulle fortælle deres familie, at de er blevet narret.
Mange føler, at de er blevet hjulpet af deres menneskehandlere. De ville gerne rejse, og der kom en person og sagde: Jeg kan opfylde dine drømme. De bliver snydt og bedraget, og deres familie bliver måske truet. Men samtidig ved de ikke, hvad de 50.000 euro, de skylder, overhovedet er. De forstår slet ikke, hvor manipulerede de er, og hvor afhængige de er. Sommetider har de ovenikøbet kærlighedsaffærer med deres menneskehandlere, og det skaber seksuel magt«.