Ungarn – det store land, der blev lille

Sårene efter nederlaget i 1. verdenskrig og Trianon-freden i 1920 svider stadig i ungarernes selvbevidsthed.
Af Sven Skovmand
14. juli 2012

Ungarerne har boet i deres land i mere end tusind år, men de har haft en omtumlet historie. De indvandrede i slutningen af 800-tallet og bosatte sig i både Ungarn og det meste af det nuværende Rumænien. De var frygtede krigere og hærgede det centrale Europa. Men i 995 blev de besejret af den tyske kejser Otto den Store og måtte indstille deres plyndringer.

Ungarerne led et stort nederlag, da mongolerne trængte ind i 1200-tallet og fordrev et stort antal ungarere fra det nuværende Rumænien, hvor deres plads blev taget af indvandrende rumænere.

Et endnu større nederlag led de i 1500-tallet, da de tyrkisk-osmanniske hære trængte ind.

Osmannerne beherskede landet lige indtil 1699, da Ungarn blev tilbageerobret af østrigske styrker.

Dobbeltmonarkiet

De østrigske kejsere ville fortyske ungarerne. Det fik dem til at gøre oprør i 1849.

I første omgang blev oprøret slået ned med hjælp fra Rusland. Men da Østrig tabte en krig mod Preussen i 1866, ændrede kejseren forholdene.

Østrig blev til et dobbeltrige, som kom til at bestå af kejserriget Østrig og kongedømmet Ungarn, og store områder blev lagt ind under Ungarn.

Ungarerne begyndte nu selv at føre en undertrykkende politik, hvor ungarsk blev det fælles sprog, skønt kun halvdelen af befolkningen var ungarere.

Ungarske mindretal

Efter Første Verdenskrig, da de undertvungne folk blev selvstændige, og Ungarn blev gjort til den stat, der er i dag, var ungarerne mange steder blevet til mindretal, som det kan ses på kortet. Det gjaldt især i Slovakiet, Serbien, Ukraine og Rumænien. I den sidste stat lever omkring to millioner ungarere, og deres vilkår er ikke gode.

Og mens den tyske grænse over for både Polen og Danmark blev fastlagt efter folkeafstemninger, fik ungarerne ikke denne mulighed, skønt de var i flertal i flere grænseområder i både Slovakiet og Rumænien.

Diktatur og nazisme

I modsætning til nabolandet Tjekkoslovakiet fik Ungarn ikke et fungerende demokrati. I de første mange år havde landet et fascistisk styre med admiral Miklós Horthy som den stærke mand. Han var besat af tanken om at vinde de tabte områder tilbage og gik derfor sammen med Tyskland i Anden Verdenskrig.

Først i 1944 søgte Horthy at komme ud af krigen. Men tyskerne fik ham styrtet, hvad der blev en katastrofe for de ungarske jøder, som Horthy indtil da havde holdt hånden over. 700.000 blev taget af tyskerne og dræbt i deres udryddelseslejre.

Opstanden i 1956

Efter krigen kom Ungarn under Sovjetunionen og fik som andre østeuropæiske lande et kommunistisk styre, der hurtigt blev stærkt upopulært. I 1956 blev Imre Nagy ungarsk partichef.

Han gik ind for mere politisk og økonomisk frihed, men da han meddelte, at Ungarn ville træde ud af den sovjetisk ledede Warszawa-pagt, blev Ungarn besat af sovjetiske styrker. János Kádár blev ny leder.

Opstanden blev slået ned med stor brutalitet, men Kádár førte senere en moderat politik, der gav ungarerne en høj grad af økonomisk og politisk frihed.

Kommunister blev til socialdemokrater

Da den sovjetiske partichef Gorbatjóv sidst i 1980'erne meddelte, at de østeuropæiske lande selv skulle bestemme deres styre, tog den ungarske partichef Karoly Grosz konsekvensen, afskaffede det kommunistiske parti og dannede i stedet det socialistiske parti MSZP, der siden blev medlem af PES, dvs. de europæiske socialdemokrater. Grosz åbnede også grænsen til Østrig, hvad der var en væsentlig årsag til, at Berlin-muren faldt i 1989.

Ved det første frie valg fik partiet kun godt 10 pct. af stemmerne, men i 2005 nåede det op på over 40 pct. af stemmerne og dannede igen regering. Men da den økonomiske krise satte ind, fik partiet halveret sit stemmetal. Det skete ved valget i 2010, da den nuværende regering under Viktor Orbán kom til magten.

Sproget

Ligesom finner, estere og samer taler ungarerne et finsk-ugrisk sprog, men sprogene ligger i dag langt fra hinanden.