ARTIKLER


Tankens magt

Oplysning skal bryde den nyliberalisme, der præger Europa i dag. Det mener Susan George.
Af Staffan Dahllöf
27. juli 2012

Susan George, der var en af hovedtalerne på Bruxelles-konferencen om »EU i Krise«, har i mere end en generation været et samlingspunkt for den kritiske venstrefløj i Europa.

En rød tråd gennem Susan George's virke går tilbage til den italienske filosof og kommunist Antonio Gramsci (1891-1937), som mente, at samfundsforhold opretholdes både ved magt og ved samtykke.

Magten cementeres gennem »kulturen« – det, Gramsci kaldte »kulturel hegemoni«, dvs. den dominerende forståelse af, hvordan verden er skruet sammen.

Tilbage til oplysningen

Susan George taler om »Den anden side«, når hun tænker på højre side i den kulturelle kamp. Og hun er enig med Gramsci i, at politik i høj grad er en kamp om definitionen af, hvad der er sund fornuft.

»Den anden side har forstået noget, som venstrefløjen ikke har. Der er så mange slogans, som folk virkelig tror er rigtige. De tror f.eks., at budgettet for en stat er det samme som budgettet for en familie. Først når folk befinder sig i virkelig elendighed som i Grækenland eller Spanien, kan de se, at de herskendes tale er sludder. Men Grækenland er så splittet, venstrefløjen er så opdelt, at man ikke rigtigt kan forvente sig noget«.

Så hovedopgaven er oplysning?

»Netop! Oplysningsmodellen, over for den nyliberale elite-model.

Vi (venstrefløjen, red.) har ikke troet, den opgave var så nødvendig, fordi oplysnings-tanken har eksisteret i et par hundrede år og derfor virker, som om den er evig. Men nu er fru Merkel og Centralbanken begyndt at rulle alt, hvad det arbejdende folk har opnået de seneste hundrede år tilbage – bogstaveligt talt«.

François Hollande og »Det Sociale Europa« I det perspektiv, hvordan ser du på det franske valg?

»Som et valg mellem det mindste af to onder. Jeg har ingen tillid til François Hollande, men jeg stemte på ham.

François Hollande opfordrede socialisterne til at stemme for Lissabon-forfatningen. OK, det kan jeg undskylde ham, man havde haft en intern afstemning i partiet. Men efter folkeafstemningen i Frankrig, i Holland og senere i Irland, sagde Hollande til sine folk i parlamentet, at de skulle stemme ja, i stedet for at stemme efter overbevisning. Det var, som om folkeafstemningerne ikke havde fundet sted. Det kan jeg ikke tilgive ham!«

Hollande ønskede ikke, at traktaten skulle falde?

»Han er en overbevist europæer. Hans parole for EU-forfatningen var »Og nu det sociale Europa««.

François Hollande's parole refererer til Jacques Delors, den franske socialist, som var formand for EU-Kommissionen i ti år (1985-1995), og som lancerede begrebet »Det sociale Europa«:

»Delors mente, at efter markedet og de fire friheder og konkurrencekraften og alt det andet, som erhvervslivet ville have – så skulle vi få et socialt Europa. Men det er det rene vrøvl«, siger Susan George.

Fordi -?

»Fordi det sociale Europa ikke findes. Hvorfor skulle de (»Den anden side«, red.) indføre noget, de ikke er tvunget til?

Man føjede Charteret (om grundlæggende rettigheder) til traktaten. Det skulle være et stort socialt fremskridt.

Men Charteret er dårligere end vores (franske) forfatning. Det siger, at vi skal have ret til »at arbejde«. Den franske forfatning siger, at man har en ret til »et job«, og hvis man ikke har et job, så har man en forfatningsmæssig sikret ret til understøttelse«.

Den tyske præstedatter

I din seneste bog »Whose Crisis, Whose Future?« er du fortaler for en grøn omstilling af økonomien, for finansafgifter, og for euroobligationer. De forslag er vel i høj grad en del af den europæiske debat?

»Jo, men ikke i tilstrækkelig grad. Og jeg har ikke hørt nogen person med indflydelse sige, at vi bliver nødt til overføre bankerne til samfundseje. Men man er nødt til at gå efter pengene, hvor de findes. Socialisere bankerne og tvinge dem til at låne ud til små og mellemstore virksomheder igen.

Men det har der ikke været nogen diskussion om, kun om at folket skal betale for bankernes redning. Det vil jeg kalde for en moralsk krise. Man straffer de uskyldige og belønner de skyldige. Her spiller tyskerne et spil, hvor religionen har en rolle«.

Religionen?

»Fru Merkel er præstedatter. Der er en hel del af helvedes ild, afstraffelse og fordømmelse fra hendes side.

Du ved, at Klaus Schwab (grundlæggeren af det årlige møde i Davos i World Economic Forum. red.) omtaler grækerne som syndere. De her antropologiske træk er interessante at følge.

Europa bliver styret på den samme måde som den katolske kirke. Man har et hierarki, og man har regler, som skal følges, uanset hvor irrationelle de er, fordi institutionerne kræver det. Det er det, der sikrer institutionerne. Det har også altid kunnet betale sig at få folk til at hade, i stedet for, at værdsætte hinanden«.

Det er det, du vil oplyse om?

»Når man lærer noget, så bliver man myndiggjort. Jeg mener, at Indignados og Occupy-bevægelserne er udmærkede, men jeg er ikke så sikker på, at de kan forene mennesker. Man bliver nødt til at inkludere folk som går i kirke, mennesker i fagforeninger, og folk som har pensionsordninger også«.