ARTIKLER


Spanien: Er ”indignados” på vej mod parlamentet?

Tirsdag den 15. maj 2012 markerede et-årsdagen for den spanske protestbevægelse ”15M”. Dagen markerede også afslutningen på fire dages protester, hvor spaniere i alle aldre igen indtog gaderne. Men hvordan ser fremtiden ud for bevægelsen?
Af Elena Gyldenkerne Massa
16. maj 2012

"Indignados" bevægelsens et års jubilæum blev fejret i weekenden og flere dage frem, da hundredetusinde spaniere demonstrerede rundt om i landets byer.

Vreden og skuffelsen har ikke lagt sig for de mange arbejdsløse unge, pensionister, studerende, anti-kapitalister og skuffede venstrefløjstilhængere.

Sidste år indtog demonstranterne centrale pladser i Spaniens største byer for at protestere imod landets økonomiske tilbagegang og en politisk ledelse, som de følte havde forrådt dem.

I år markerer "indignados", at der stadig er grund til at gå på gaden - hver fjerde spanier er arbejdsløs, landets økonomi er i recession for anden gang indenfor to år, og nedskæringerne i den offentlige sektor fortsætter.

Kampen fortsætter
Omkring 40.000 mennesker havde lørdag fyldt Madrids Plaza del Sol og råbte i kor:

»Fra nord til syd, fra øst til vest, kampen fortsætter lige meget hvad!«

Ifølge lørdagens demonstranter er opbakningen ikke blevet mindre siden sidste år.

»Pladsen var helt fyldt op og man kunne føle glæden af at være tilbage. Det viste, at bevægelsen er aktiv og at befolkningen støtter den,« sagde en af demonstranterne, Silvio.

»Folk kæmper stadigvæk. De har ikke mistet håbet, og det giver mig håb« sagde Andrea, der også var mødt op for at deltage i den fælles kamp.

Sidste års demonstrationer udviklede sig til en af Spaniens største folkelige bevægelser siden oppositionens massive protester under Francos diktatur (1939-1975).

Bevægelsens fremtid
Men spørgsmålet er, hvad fremtiden er for "indignados". Man diskuterer indenfor bevægelsen lige nu to muligheder.

Enten at lade "15M" forblive en spontan og overvejende apolitisk bevægelse med mere indirekte visuel og social indflydelse på de politiske beslutninger. Eller at formalisere bevægelsen i form af for eksempel et parti.

»Folket har magten i bund og grund. Vi behøver ikke at rode os ind i politik. Vi er ude på gaden for at protestere fordi vi er trætte« mener demonstranten Marta, der er offentligt ansat som lærer.

»Lad politikerne klare deres arbejde, så skal vi nok klare vores. Jeg tror ikke, det bliver til en fast organisation, men jeg håber ånden fortsætter« istemmer Neus, der også er mødt op for at demonstrere ved årsjubilæet.

Andre kræfter i bevægelsen mener, man må formalisere hele bevægelsen for at få mere politisk gennemslagskraft.

»Jeg er sikker på, at denne nye folkelige bevidsthed udmunder i en stærk og moderne organisation som nok skal finde ud af, hvordan man kan kæmpe for et rigtigt demokrati,« siger pensionisten Jose Luis, der har deltaget i samtlige demonstrationer siden 15. maj sidste år.

»Hvis de unge ikke gør noget nu, har de ingen fremtid. Og vi må støtte dem« konkluderer han.

Om det betyder, at "indignados" på sigt bliver til et rigtigt parti og ender i det spanske parlament, må tiden vise.

Elena Gyldenkerne Massa er bosat i Barcelona, hvor hun arbejder som web-TV-journalist for nyheds-bureauet Reuters