Spanien bag kriselån til sig selv

De penge, der skal redde de spanske banker fra fallit, vil enten komme fra den eksisterende redningsfond EFSF (European Financial Stability Facility) eller fra den kommende permanente fond ESM (European Stability Mechanism), der bare ikke er trådt i kraft endnu.

Først skal den mellemstatslige traktat bag EMS ratificeres af et tilstrækkeligt antal eurolandene.

Uanset hvilken af de to fonde, pengerne til de spanske banker kommer fra, så er kautionisterne i sidste ende de samme - eurolandenes regeringer.

Spanien er selv den fjerde største kautionist med en anpart på knap 12 procent af, hvad EFSF kan stille til rådighed, og en ligeså stor delejer af den kommende EMS, som vil blive baseret på aktier.

Til sig selv
Det indebærer, at den bankstøtte, som Spanien nu bliver stillet i udsigt, fordi landet ikke selv kan sikre bankernes overlevelse, bliver givet som lån, hvor den spanske stat kommer til at optræde som långiverne til sig selv, om end ikke den eneste.

»Den spanske stat redder de spanske banker og de spanske banker redder den spanske stat. Det er den rene voodooøkonomi«, siger den amerikanske økonom Joseph Stiglitz til nyhedsbureauet Reuters.

Blandt garanterne for lånepakken står også Grækenland, Irland og Portugal - alle tidligere modtagere af kriselån til staten - og Italien, som har euroområdets tredje største økonomi og som ventes, det vil sige frygtes, at følge Spanien i sporene.

Og dog...

I følge bloggen Alphaville i Financial Times kunne Spanien måske håbe på at slippe for at garantere for banklånet via EFSF, fordi der i fondens statuetter står lande med økonomiske vanskeligheder, der behøver garantere for lån til sig selv. Men lige den form for lån, som Spanien stilles i udsigt til bankerne ("a facility to finance the recapitalisation of financial institutions in such a Member State") er vist nok ikke dækket af den mulighed at tørre det hele af på de andre.

Og hvis pengerne kommer fra den permanente fond EMS er der slet ingen vej udenom. Så skal Spanien være med om at garantere for lån til sig selv.

Tæller med i gælden
Derudover der der to andre hager ved kriselånet til de spanske banker, skriver nyhedsbrevet Eurointelligence com:

Den ene er at lånebetingelserne ikke er kendte endnu. Den anden hage er, at lånet skal formidles af den statslige myndighed FROB (Fondo de Restructuración Ordenada Bancaria). Det vil derfor tælle med i opgørelsen af den spanske statsgæld. Og statsgæld over 60 procent skal ifølge Finanspagten høvles ned med 5 procent om året, noget som ikke ligefrem vil skabe vækst i den spanske økonomi.

Læs mere om det med småt i reglerne for redningsfonden EFSF: The paid-in Spain