ARTIKLER


Serbien på vej ind i EU

Serbien tager endnu et skridt i mod EU-medlemsskab.
Af Sven Skovmand
5. marts 2012

Onsdag den 28. februar 2012 blev EU's ledere enige om, at Serbien nu kan betragtes som modent til at komme ind i EU, når forhandlingerne om landets betingelser er afsluttet.

Beslutningen blev støttet af alle lande undtagen Rumænien, som stillede krav om særlige vilkår for et rumænsk mindretal i Serbien. Ingen har tidligere hørt om dette mindretal, men Rumænien gjorde meget ud af dette punkt, indtil man sagde ja.

De rumænske indvendinger skyldes nok først og fremmest, at landet sammen med Bulgarien ønsker at blive omfattet af Schengen-samarbejdet. Beslutningen herom skal træffes i september, og indtil nu har Holland sagt nej med den begrundelse, at man ikke kan leve med den omfattende korruption, der findes i de to lande.

Hvis ikke Holland ændrer holdning, kan det måske få Rumænien til at sige nej til Serbiens optagelse. Alle EU's medlemslande skal jo godkende optagelse af nye lande, og det kan Rumænien benytte sig af.