Mit Europa

Et manifest til »Europe in Crisis« konferencen
Af Thomas Wallgren
27. juli 2012

Vi ved, hvad stramningernes og eurokrisens Europa behøver. Mere demokrati og retfærdighed. Mere miljøansvar.

Vi ved en hel del om de nødvendige reformer.

1. Stop Finanspagten nu

Genindfør sociale mål i pengepolitikken. Lad centralbankerne eller Den Europæiske Centralbank låne direkte til den offentlige sektor uden indblanding fra forretningsbankerne. Beskat finansstrømmene. Split de store banker op og socialisér banksektoren, helt eller deltvis.

2. Sats på at stimulere beskæftigelsen

Meningsfuldt arbejde og medborgerløn i stedet for massearbejdsløshed og socialstatslig disciplinering.

3. Demokratisér Europa og verden

Det her er selvindlysende. Mange holder med os. Måske de fleste.

Men vi styrer ikke. Europa går ikke i vores retning. Det er der to årsager til. En er, at vores vision for retfærdighed og miljøansvar er ubetydelig. En anden, at vi – den økosolidariske demokratibevægelse – har været delt i tyve år.

Her er mine forslag

til, hvordan vi kan generobre os selv og en værdig rolle for Europa i verden:

1. Tydeliggør forslagene om, hvordan vi kan kombinere social retfærdighed og miljøansvar. Bærbar udvikling er en tom frase.

Men her er nogle selvklare retningslinjer:

– Vi går fra handel med udslip til en progressiv kuldioxidskat. Samtidig investerer staten i decentraliseret, vedvarende energi, grøn teknologi og social foretagsomhed i energisektoren. Vi hæver prisen på energi, igen med social retfærdighed.

– Vi skærer hurtigt og drastisk ned i privatbilismen og skaber fantastisk kollektiv trafik.

– Vi støtter en mangfoldighed af sociale og kollektive beboelser for at formindske energiforbruget i hjemmene.

–Vi stopper reklamen. Den er skadelig for miljøet, demokratiet og menneskenes frihed.

– Vi øger progressiviteten i beskatningen og lukker for skatteparadis.

–Vi støtter lokal produktion, familiebrug, tidsbanker og autonomi.

2. Mange af os har efterlyst en demokratisk Europæisk Union, måske en demokratisk forbundsstat.

Andre af os – jeg hører selv til dem – har sagt, at det EU, vi har, er for udemokratisk. Foretagendernes magt i EU er nu så stor, og demokratiet så svagt, at den Europæiske Union, er en del af problemet, ikke en del af løsningen.

Se på Lissabon-traktaten! Se på den nye Finanspagt. Dem, vi er imod, bygger med støtte fra europæisk utopisme en teknokratisk drøm, som ødelægger alt det, I står for.

De økosolidariske EU-fortalere har anklaget mennesker som mig for reaktionær virkelighedsflugt. Der ingen vej tilbage til en verden uden EU, siger de.

Jeg vil foreslå en enkel løsning. Vi kan let samles omkring fælles politiske mål, hvis vi stiller demokratiske krav.

Vi siger helt enkelt ja til to ting: Ja til europæiske samarbejdsaftaler, som forankres demokratisk. Ja til virkelig subsidiaritet: Mindre politiske enheder må kunne bestemme, hvilke samarbejdsformer på højere niveau, de er med i.

Men vi kan begynde med det mest indlysende. Stop den nuværende Finanspagt, skriv den om gennem en demokratisk proces med folkelig deltagelse og send den til afgørende folkeafstemninger.

Kære venner. Europa er i krise, men vi er ikke i krise. Vi har meget at gøre. (Forkortet af red.)

Miljøaktivist og politiker

Den svenskfinske filosof Thomas Wallgren underviser på universitetet i Helsinki, men fungerer desuden som en – ofte kontroversiel - miljøaktivist og politiker.

Han er især blevet kendt for sine miljøaktioner – bl.a. et opkøb af Nokia-aktier, som gav ham ret til at tale på generalforsamlingen og kræve større miljøbevidsthed i virksomheden – og for at stemme nej til Finlands indtræden i EU.

Wallgren blev valgt som socialdemokrat til byrådet i den finske hovedstad i 2008. Styrelsesmedlem i Corporate Europe Observatory.