»Mange solidaritets-erklæringer, men ikke meget handling«

Der kommer til at ske meget på det retspolitiske område under Danmarks formandskab. En af de varme kartofler bliver asyl-politikken, hvor der er sparsomt med solidaritet europæerne imellem.
Af Michael B. Lauritsen
13. april 2012

Omkring 40 væsentlige retspolitiske EU-sager vil blive behandlet under Danmarks justitsminister Morten Bødskovs ledelse gennem det næste halve år. Det, selvom Danmarks retslige forbehold gælder indenfor det meste af EU's Retlige og Indre Anliggender (RIA), og Danmark derfor ikke har stemmeret på møderne.

Retspolitikken er nemlig et EU-område i kraftig vækst, og under det såkaldte Stockholmprogram – en handlingsplan for årene 2010-2014 – vil i alt 170 nye retspolitiske initiativer blive lanceret og behandlet i de kommende år. Det drejer sig om alt fra forsikringsspørgsmål, fælles arrestordrer og regler for skilsmisser, til bekæmpelse af terror, organiseret kriminalitet og udlændingeområderne asyl, indvandring og ydre grænser.

»Der er ikke ret mange områder, hvor der kommer til at ske så meget i de næste par år, som på retsområdet,« siger ph.d. Thomas Gammeltoft-Hansen, der forsker i bl.a. EU's udlændingepolitik ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

Et fælles europæisk asylsystem?

Et af de områder, der med garanti vil rejse diskussioner under formandskabet, er det fælles europæiske asylsystem (CEAS), en pakke, der efter planen skal falde i 2012.

Ifølge centrale embedsmænd i Kommissionen, som NOTAT har talt med, skal man dog ikke forvente sig noget særligt af cyprioterne. Derfor er det danske formandskab afgørende i bestræbelserne på at forhandle pakken på plads. Det indebærer tre hovedområder, nemlig modtagelsesforhold og standarter for anerkendelse af asylansøgere, og en udvikling af det såkaldte »Dublin-system« på plads.

Grundprincippet i Dublin-systemet er, at en asylansøgning skal behandles i det første land, en asylansøger ankommer til. Hvis flygtninge når videre fra eksempelvis Grækenland til et andet EU-land, så kan de sendes tilbage til Grækenland, der skal behandle ansøgningen.

»Hvis man skal være lidt grov, kan man sammenligne systemet med et pyramidespil, forstået på den måde, at det er de sidst ankomne, de yderliggende lande, der betaler,« siger Thomas Gammeltoft-Hansen, og fortsætter:

»Der er ikke nogle, der prøver at skjule, at Dublin-systemet blev designet for at være effektivt, ikke fair.«

Kommissionen råber på solidaritet

Kommissær for indre anliggender, Cecilia Malmstrˆm, er en af de mange, der gerne så området vippe hen imod det mere fair, og hun udsendte således tidligere på måneden denne udtalelse:

»Vi har hørt mange erklæringer om solidaritet på asylområdet, ikke mindst i det sidste år, men vi har ikke set megen handling. Nu er ord ikke længere nok.«

Og det forventes da også, at der falder direktiver på plads omkring både modtagelsesforhold og anerkendelsesstandarter. Der spores endda en vis vilje til at yde finansiel støtte til de lande, der modtager mange asylansøgere.

Dublin-systemet er en hellig ko

Men at grundprincippet i Dublin-systemet ikke bliver ændret står klart efter seneste rådsmøde i december. Her blev det slået fast, at tilbagesending af flygtninge til første modtagerland kan fortsætte – også i særsituationer, hvor modtagerlandet er hårdt presset.

»For de gamle medlemslande er Dublin-systemet en hellig ko. Det bliver der næppe pillet ved,« understreger Thomas Gammeltoft-Hansen.

Til gengæld er der bred opbakning bag FRONTEX-systemet, EU's fælles indsats for bevogtningen og forstærkningen af unionens ydre grænser.

Hvad det omfatter

Retlige og Indre Anliggender (RIA) omfatter grænsekontrol, asyl, indvandring og civilret, samt politimæssigt og retligt samarbejde.

Danmarks retsforbehold dækkede oprindeligt grænsekontrol, asyl, indvandring og civilret, men vi har dog opnået tre såkaldte parallelaftaler indenfor RIA, så vi blandt andet kan være med i Dublin-systemet. Efter Lissabon-traktatens ikrafttræden gælder Danmarks forbehold også det politimæssige og retlige samarbejde, fordi dette er overgået fra et mellemstatsligt samarbejde til at være overstatsligt.