Lad os forestille os alternativerne

Det kan være svært at forstå, hvordan EU skal kunne komme ud af krisen. Men forandringen starter måske netop i det øjeblik, man forestiller sig, hvordan verden også kunne se ud.

Danskeren Kenneth Haar fra Corporate Europe Observatory (CEO) havde med hjælp fra den irske økonom Andy Storey gjort et forsøg på at samle de 300 deltagere på  Bruxelles-konferencen "EU in crisis" 5.-6. maj i én fælles vision.

De havde formuleret seks konkrete alternativer, som deltagerne blev bedt forholde sig til.

Tanken var, at de seks punkter kunne stå som en slags fælles strategi eller potentielt manifest for den videre kamp. Konferencen kunne på den måde sætte et aftryk. Også selvom punkterne stadig kun er "work in progress".

I det store hele lykkedes det de mange aktivister og deltagere fra europæiske NGO'er, bevægelser, fagforeninger, universiteter og politiske grupperinger, at blive enige om, hvordan man når en bedre verden i Europa i seks træk:

1. Imod institutionaliseret neoliberalisme: Genopfind europæisk demokrati
Finanspagten er et produkt af en neoliberal tankegang og skabt bag lukkede døre - ikke af folket. Der er brug for et mere demokratisk Europa, hvor man begrænser kommissionens magt til fordel for folkelige forsamlinger og parlamenter.

Konferencedeltagerne var stort set enige i dette punkt, der mest blev kritiseret for sin titel - for har et europæisk demokrati nogensinde eksisteret? Nogle få savnede også, at man tog officiel stilling til, om EU overhovedet skal bestå.

2. Begræns finanskapitalen
Man skal udføre en gældsrevision i alle europæiske lande for at afgøre, hvilke dele af gælden, der er "legitime" og hvilke, der ikke er.

Vælger man at rekapitalisere banker, skal man samtidig socialisere dem. Storey og Haar forestiller sig en verden, hvor bankerne ikke bliver for store; hvor investeringsbanker og kommercielle banker er adskilte; hvor der ikke eksisterer et marked for rene spekulationspapirer (derivater); og hvor man beskatter internationale valutatransaktioner.

De mere radikale kræfter på konferencen kunne have ønsket sig slagord som "kapitalkontrol" og "ingen fri kapital". Men ellers blev forestillingen om en verden med mindre kapitalmagt modtaget positivt.

3. Euroen og ECB: En retfærdig økonomisk orden
Medmindre eurozonen går i opløsning, skal man skabe en "overførselsunion", hvor de rige eurolande støtter de fattige. Storey og Haar forestiller sig, at Den Europæiske Centralbank (ECB) bliver underlagt demokratisk kontrol, kun udlåner til regeringer, og stimulerer til vækst, beskæftigelse og bæredygtighed.

Ordet "vækst" viste sig at være kontroversielt, især i ørerne på de klimaaktivistiske deltagere, der i stedet talte om modvækst. Var det et officielt manifest, måtte man slette det ord, mente de.

4. Finansiering af velfærd: Send regningen til de rette
I en bedre verden er de europæiske skattesystemer rettet mod at beskatte kapital (f.eks. med en Tobin-skat), virksomheder, og de privatpersoner, der tjener mest. Og der kan man heller ikke søge skattely.

»Hvad med omfordeling af velstand, hvorfor er det ikke nævnt?« lød det fra én af deltagerne. En anden savnede, at klimaet var tænkt ind og foreslog CO²-afgifter.

5. Økologi: Spild aldrig en krise
Der er ikke nogen markedsløsning på klimakrisen! Vi skal afvise det falske løfte om "CO²-markeder", skriver Storey og Haar.

De forestiller sig et alternativ med flere offentlige investeringer i vedvarende energi, energibesparende teknologi og offentlig transport. Landbruget og forbrugsmønstre skal ændres, og samtidig skal produktionen være mere lokal.

Diskussionen om CO²-markeder viste sig at være en af de mest kontroversielle blandt deltagerne. Klimapolitikken var i det hele taget et følsomt emne for flere af de fremmødte aktivister, der også kritiserede, at fødevaresuverænitet ikke blev nævnt med et ord.

6. Sociale rettigheder: Bekæmp markedets usynlige hånd
Vi skal have en social protokol, som beskytter sociale rettigheder og fremmer velfærd.

Storey og Haar forestiller sig et Europa, hvor offentlige ydelser er demokratiske og baseret på principper om solidaritet, ligestilling, anti-racisme og ikke-diskrimination.

»Hvad med menneskerettighederne?«, lød det fra en deltager. »Hvad med rettigheder for asylansøgere?«, sagde en anden. Andre mente, man også skulle skrive noget om en fælles definition af europæisk mindsteløn.

Den fælles vision - til videre diskussion
»I må huske, at det her kun er tænkt som et grundlag for videre diskussion i et fælles, europæisk netværk«, sagde Kenneth Haar, da han og resten af arrangørerne forsøgte at samle trådene sidst på konferencens sidste eftermiddag.

Det hjalp på samfølelsen, da han sluttede:
»Vi kommer sikkert til at skrive de her punkter om, og de kommer sikkert til at blive meget længere«. Men linjerne blev trods alt lagt den weekend i Bruxelles.

Læs også interviewet med konferencedeltager Susan George: Tankens magt