Kroatien bliver EU's 28. medlemsland

Ved topmødet i Bruxelles den 9. december 2011 bakkede man op om Kroatiens fremtidige EU-medlemskab, måske allerede fra 2013.
Af Anders Holst Bundgaard
13. april 2012

Med en positiv Kommissionsrapport i oktober, godkendelse – og stående ovationer – i EU-Parlamentet i november og grønt lys på EU-topmødet i december, er EU klar til sin første udvidelse siden 2007. EU's næste medlemsland bliver et land med 4,3 millioner indbyggere og smukke Adriaterhavsstrande.

Selvom forhandlingerne gik meget langsomt efter ansøgningen om EU-medlemskab i 2003, så blev udleveringen af den krigsforbrydersigtede general Ante Gotovina vekslet til officiel kandidatstatus i 2005, og med sidste års løsning af grænsestridigheder med Slovenien, der som det eneste land fra Eks-Jugoslavien blev optaget i EU i 2004, var den sidste store knast mod EU-medlemskab høvlet af vejen.

Kroatien foran naboerne

Under forhandlingerne er Kroatien modnet betydeligt, fortæller Balkanekspert, ph.d. og lektor ved Aarhus Universitet, Christian Axboe Nielsen:

»Man har i næsten et årti været overmæt, hvad angår 1990ernes nationalistiske eufori og det hysteriske mindreværdskompleks, der udmøntede sig i, at man ikke ville betegnes som et Balkanland. I stedet har man erkendt, at der er en række sociale, politiske og økonomiske problemer, der skal løses hjemme i Kroatien.«

Kroatiens kommende optagelse i EU er samtidig et definitivt farvel til den udvidelsesmodel, der populært har gået under navnet »the Balkan Big Bang,« hvor hele resten af Balkan skulle optages på én gang, i stil med den store Østudvidelse i 2004.

Man har simpelthen, ifølge Christian Axboe, fra EU's side erkendt, at landene er meget langt fra hinanden i forhold til at leve op til EU's optagelseskrav, imens krisen i eurozonen selvsagt også har lagt en dæmper på EU systemets ønske om at optage en række lande, der alle selv er plagede af finansielle problemer.

Knaster under dansk formandskab

Næste store skridt er en kroatisk folkeafstemning om optagelse, der forventes afholdt i begyndelsen af det danske formandskab. De fleste forventer et klart ja, om end den komfortable EU-tilslutning i befolkningen er let faldende.

Herefter skal beslutningen om Kroatiens optagelse i EU ratificeres i hvert af de nuværende 27 medlemslandes parlamenter, og når det er sket, forventes Kroatien at blive medlem af EU i juli 2013 – med mindre uforudsete problemer opstår.

Christian Axboe Nielsen er ikke i tvivl om, at Kroatien nok skal komme med i EU, men nævner blandt andet Kroatiens store offentlige gæld, samt en omfattende korruptionsskandale, der netop har fældet regeringen gennem 8 år, som emner, der kan spænde ben for den tidlige optagelsesdato.

En sidste ubekendt faktor, der kan forsinke Kroatiens optagelse, er den nuværende eurokrise, der, hvis den udvikler sig, kan sætte en midlertidig stopper for udvidelsesprocessen.

Men sker det, vil det ifølge Christian Axboe Nielsen ikke ændre noget grundlæggende for Kroatiens fremtid i EU:

»Der er ikke noget alternativ til EU for Kroatien. Og selvom EU skulle skyde optagelsestidspunktet, så kan jeg ikke forestille mig, at det kunne få kroaterne eller den nye kroatiske regering til at sige nej tak til medlemskab på sigt.«