KATALONIEN VIL VÆRE “ET NYT LAND I EUROPA”

Den 11. september vil nok altid blive husket i den vestlige verden som dagen, hvor World Trade Center kollapsede i New York.

Men for en lille region i det nordøstlige Spanien har dagen en hel anden betydning. Det er nemlig Kataloniens nationaldag og går også under navnet "La Diada".

På denne dag er balkonerne i Barcelona dækket med "La Senyera" - Kataloniens officielle flag, gult med fire røde striber - og "La Estelada" - en "senyera" med en blå trekant og en hvid stjerne.

Flaget symboliserer Kataloniens kamp for selvstændighed.

Der er fest og musik i gaderne. Demonstranter markerer deres katalanske identitet. Det er ikke usædvanligt, at dagen bliver markeret, men i år er "La Diada" enestående:

Hele 1,5 millioner mennesker fylder gaderne i Barcelona klædt i de katalanske farver under sloganet: "Katalonien, et nyt land i Europa."

Social og økonomisk usikkerhed
Demonstrationen er uden tvivl den største nogensinde i den spanske storby. Det tilfører social uro i landet, der allerede er i dyb økonomisk krise.

Katalonien står for 5% af Spaniens produktion og er den region i landet, der har den største BNP. Men paradoksalt nok er det også regionen med den største gæld.

Den spanske premierminister Mariano Rajoy er tvunget til at overveje et nyt, katalansk skattesystem - med alle de økonomiske omkostninger, der måtte følge med.

For meget solidaritet
At Katalonien er gældsat skyldes en alt for stor solidaritet med andre regioner i landet, mener Francesc Granell, der er professor i økonomi ved Universitat de Barcelona.

»Vi finansierer Andalusien, Extremadura og alle de fattige regioner i Spanien. Spanien kan ikke klare sig uden Katalonien,« siger han og tilføjer:

»Vores solidaritet er oppe på 16 milliarder euro om året, og vores eget underskud er på 13. Hvis vi kunne ordne vores finans med Madrid, ville vores økonomi klare sig meget bedre,« tilføjer han.

Den katalanske regering måtte 28. august bede om en pengeindsprøjtning på over fem milliarder euro fra den spanske stat. Betingelserne for lånet mangler stadig at blive stillet.

Styrket nationalfølelse
Imens viser nye meningsmålinger, at hele 51% af Kataloniens 7,5 millioner indbyggere - for første gang - ville stemme for selvstændighed, hvis der var folkeafstemning i dag.

Det tyder på, at den katalanske nationalfølelse, der går flere hundrede år tilbage, er styrket særligt som følge af gældskrisen.

Siden december 2009 har der været afholdt ikke-bindende folkeafstemninger i over 200 små landsbyer på egnen. Men det er først nu, at et overtal af katalanerne tror på muligheden for selvstændighed.

»Det er ikke en utopi længere. For første gang i mange år synes jeg, idéen om Katalonien som et selvstændigt land er realistisk,« siger Josep, en ældre katalansk mand, der er mødt op til demonstrationen i Barcelona med et stort "Estelada"-flag.

»Katalonien er underlagt Stockholm-syndromet. Vi er kvinden, som bliver mishandlet, og Spanien er mishandleren,« siger Gustau, en aktivist i slutningen af 50'erne.

»Det er på tide, at vi giver Spanien deres selvstændighed,« tilføjer han drilsk.

Svaret er et nyt skattesystem
Mange er enige om, at nøglen til selvstændighed ligger i en politisk aftale om at ændre skattesystemet. Det nye forslag går på, at den skat, katalanerne nu betaler til landets øvrige regioner via den spanske stat, skal gå til Katalonien selv.

Hvis Spanien accepterer forslaget, så pengene bliver i Katalonien, er der stor sandsynlighed for, at selvstændighedsfølelsen fordamper igen, mener iagttagere. Det er nemlig særligt krisen og nedskæringerne, som har styrket ønsket om selvstændigheden.

Men hvis Spaniens regering ikke accepterer en ny form for skat til Katalonien, vil den lille region sætte alle kræfter i for at løsrive sig fra Spanien og søge om optag i EU.

Alle øjne er nu rettet mod datoen, d. 20. september, hvor Rajoy og Kataloniens præsident Artur Mas mødes for at træffe en beslutning om fremtiden for en af Spaniens rigeste regioner.