NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Ved valget til det ungarske parlament i april 2010 vandt den politiske højrefløj i landet en sand jordskredssejr, mens det hidtidige regeringsparti Socialdemokraterne blev mere end halveret.
Viktor Orbáns national-konservative parti Fidesz fik over 50 pct. af stemmerne og mere end 2/3 af pladserne i parlamentet. Med et såkaldt superflertal i ryggen var vejen dermed banet for Fidesz til at gennemføre store reformer i landet.
Fidesz' store valgsejr har flere forklaringer. Den mest markante var en overvældende utilfredshed med den socialdemokratiske regering, der havde været ved magten i de otte foregående år.
Socialdemokraterne kom til magten i 2002 efter en valgsejr over Fidesz, der med Viktor Orbán som premierminister havde været med i koalitionsregeringer siden 1998.
De vinder igen valget i 2006, nu under den 45-årige Ferenc Gyurcsány, der som de fleste andre ledere i Ungarn i dag – med Viktor Orbán som en vigtig undtagelse – har en fortid i Ligaen for Unge Kommunister. Ferenc havde ry som en moderne og dynamisk politiker.
Angrebene nåede stormfulde højder, da en hemmelig tale blev lækket til medierne i september 2006. I talen, der var optaget uden Gyurcsánys vidende i maj samme år, indrømmer Gyurcsány, at hans regering har talt usandt om landets økonomiske situation i halvandet år.
»Vi løj morgen, middag og aften. Intet andet europæisk land har opført sig så dumt som os. Man kan ikke pege på Èn ting, vi har foretaget os, som vi kan være stolte af. Vi har intet foretaget os i fire år, og nu er Ungarn virkelig på spanden«, lyder det på den timelange optagelse.
I den følgende tid pressede ikke mindst Fidesz på for at få Gyurcsány til at gå af, men det nægtede han. Det førte til en række store demonstrationer i hele Ungarn i efteråret 2006, i begyndelsen fredelige, men efterhånden af mere militant karakter, og unge fodbold-hooligans med nazi-symboler erobrede overskrifterne verden over.
De reformer, hans regering havde fået igennem, ramte de svageste i samfundet hårdest, og det var ikke lykkedes at bringe det offentlige forbrug ned.
Ved valget i april 2010 vandt Fidesz en hidtil uset stor valgsejr. Partiet fik 52,7 pct. af stemmerne, mod kun 19 pct. til Socialistpartiet.
Omsat til mandater, fik Fidesz 263 ud af parlamentets 386 pladser – mere end 2/3, og dermed det såkaldte superflertal, der skal til for at lave grundlovsændringer. Socialdemokraterne måtte nøjes med 59 pladser.
Parlamentets tredjestørste parti blev det ultra-nationalistiske parti Jobbik med 16,7 pct. af stemmerne, svarende til 47 mandater i parlamentet.
Den gældende forfatning stammede helt tilbage fra 1949. Den nye blev i folkemunde døbt »iPad-grundloven«, da den efter sigende er skrevet på en iPad i et tog mellem Bruxelles og Budapest.
Den tiltrak sig fra begyndelsen megen negativ omtale, både fra oppositionsgrupper i Ungarn og fra internationale institutioner, ikke mindst EU.
Med udarbejdelsen af den nye grundlov blev regeringen under Orbán især beskyldt for
– at blande sig i domstolenes og centralbankens uafhængighed,
– at underminere mindretalsrettigheder,
– ikke at tage afstand fra ekstremistisk og xenofobisk vold – specielt mod romaer i landet,
– at undergrave mediernes ytringsfrihed.
Samtidig vakte nogle Fidesz-medlemmer international harme på grund af nogle uheldige udtalelser om jøder og homoseksuelle.
Viktor Orbán har ligeledes vakt bekymring i Ungarns nabolande ved at puste til den nationalistiske ild blandt de mange ungarere, der lever uden for landets grænser – især i Rumænien, Serbien og Slovakiet. Det kom bl.a. til udtryk, da Ungarn som formandskabsland for EU præsenterede et 202 kvadratmeter stort vævet tæppe, der viser Ungarns grænser anno 1848 – et tidspunkt, da Ungarn dækkede store dele af de nævnte nabolande.