NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Som nyvalgt dansk medlem af EU-Parlamentet tog Emilie Turunen i 2010 initiativ til en betænkning om ungdomsarbejdsløshed – en såkaldt initiativbetænkning, som ikke er koblet til et konkret lovforslag, men nærmest er en slags henstilling fra Parlamentet til Kommissionen.
»Det blev min adgangsbillet til emnet,« konstaterer den 28-årige SF'er i dag.
Og med den i lommen henvendte hun sig i februar, sammen med Gry Mˆger Poulsen, formand for SFU, til det danske EU-formandskab.
Opfordringen lød helt kort: Gør noget ved ungdomsarbejdsløsheden!
»Vi har en galopperende ungdomsarbejdsløshed, som bare bliver større og større«, siger Emilie Turunen.
»Europa er nødt til at gå efter en fælles løsning med adgang til uddannelse, med krav om en ungdomsgaranti, med en eller anden form for praktik for akademikere og med et skub til økonomien«.
1. En »ambitiøs« vækst- og investeringsplan på europæisk niveau.
2. En garanti for job, uddannelse eller opgradering inden for 4 måneder.
3. Et politisk mål: At halvere ungdomsarbejdsløsheden på syv år.
Er der nogle lande, som er kommet i nærheden af det du vil?
»Nej, der er man ret langt fra. Danmark har fået skabt aktivering, men det kikser med indholdet«.
En garanti for job, uddannelse eller opgradering inden for 4 måneder lyder ambitiøst...?
»Idéen fik jeg fra England. Jeg blev vist rundt i en kommune syd for London, hvor man havde en Young Person's Guarantee ordning. Jeg kunne konstatere, at dem, jeg mødte, fik rettet på ryggen«.
»Desværre blev ordningen fjernet af den konservative regering under David Cameron«.
Ungdomsgaranti – uddannelse, opkvalificering eller job efter fire måneder – er det noget du forestiller dig skal være retligt bindende?
»Ja, jeg kunne godt tænke mig en retslig garanti – i de enkelte medlemslande, ikke på europæisk niveau. Men der skal en eller anden form for lovgivning til«.
...og ikke kun politiske mål som i EU's 2020-plan om at få skabt vækst og beskæftigelse?†
»2020-planen er lidt af et papirarbejde, fordi den økonomiske politik ikke bakker den op«.
»Det er lidt dilemmaskabende at være venstrefløjspolitiker i EU. Men vi foreslår som politisk mål, at halvt så mange skal være ledige i 2020 som i dag«.
Hvilke er de lande med råderum, andre end Tyskland?
»Alle EU-lande har mere end 3 procent underskud, viser de officielle tal, så spørgsmålet er, om det er muligt kun at satse på investeringer«.
»Jeg vil ikke benægte, at der også er nogle strukturelle udfordringer i for eksempel Grækenland. Og der kan være et reformbehov i Frankrig. Men vi er nødt til at diskutere tidsperspektivet, når man på den ene side skal investere, på den anden side konsolidere medlemslandenes økonomi«.
»Danmark ligger måske under de 3 procent i underskud, hvis vi kan tro de seneste tal. Ifølge Finanspagten vil det så være muligt at fravige kravene om konsolidering«.
Der er også lande, der har overskud på betalingsbalancen...?
»I six-pack'en (seks EU-love om økonomisk styring som blev vedtaget i efteråret 2011. red.) sagde man, at man også skulle se på overskudslandene.
Det gør mig lidt bekymret, når man ser på, hvordan Kommissionen prioriterer. Den lægger for stor vægt på besparelser. Vi risikerer en farlig nedadgående spiral«.
»Der var en bevægelse for cirka halvanden måned siden, hvor støtten til en transaktionsafgift så ud til måske at kunne gennemføres«.
»Men siden er det, som om banklobbyen har bidt sig fast. Og det danske formandskab har ikke ligefrem fremmet sagen«.
Kan man sige at regeringen, med Margrethe Vestager i spidsen, simpelt hen ikke vil have finansafgifter af politiske grunde, så det bliver et politisk mere end et økonomisk valg?
»Ja, men man har fokuseret på vanskelighederne og taget de formelle briller på. Det virker ikke, som om man kan overtale Det Radikale Venstre«.
»Men Margrethe Vestager har tidligere sagt: Hvis Tyskland gør alvor af tanken om finansafgifter i forstærket samarbejde (beslutninger som kun vedrører nogle af EU-landene. red.), så skal Danmark i hvert fald sidde med ved bordet«.
»Enten at man indfører en ungdomsgaranti i de enkelte lande, eller at der afsættes penge på EU-budgettet«.
»Man kunne ønske sig, at de penge blev taget fra landbrugsstøtten. Det er nok ikke muligt, men måske kunne man give mindre i det næste års budget til strukturfondene. Måske kunne man indsætte en ny søjle i det kommende finansielle perspektiv (EU's langtidsbudget for 2014-2020). Desuden skal der fut i den økonomiske politik!«
Hvor meget af det, du siger, er Emilie Turunens holdning, og i hvilken grad taler du for SF?
»Jeg tror det er rimeligt dækkende for SF. Nu har jeg jo ikke sagt, at Finanspagten ikke skal overholdes, jeg har sagt, at den konsolidering, Finanspagten kræver, skal ses i et tidsperspektiv.
Men jeg er jo ikke ansvarlig for den næste danske budgetlov. Jeg sidder i Parlamentet, det er mit udgangspunkt, det er mit perspektiv«.