Finansaftalen handler om selvjustits, siger Vestager

Når EUs stats-og regeringschefer mødes i Bruxelles på mandag, skal de forsøge at blive enige om en ny mellemstatslig aftale om bedre budgetkontrol. Den hidtil "hellige" grænse på højst 3 procent underskud per år skal strammes yderligere.

»Essensen i aftalen er, at medlemslandene tager de regler, vi aftaler mellem os, med hjem og indarbejder dem i national ret«, sagde økonomiminister Margrethe Vestager på et møde med udenlandske journalister i København fredag. »Landene har meget større respekt for, hvad de selv har besluttet, end regler, der kommer fra EU«». 

En halv procent - max!
Et af hovedpunkterne i aftalen er, at de lande, der underskriver, forpligter sig til at holde sig inden for en max-grænse på 0,5 procent af bruttonationalproduktet i "strukturelt budgetunderskud" hvert år. Den grænse gælder i dag kun i en mellemlang periode på flere år. 

Et andet hovedpunkt er, at den nye grænse skal skrives ind i landenes egne love og have en "permanent karakter" - helst ved at den bliver skrevet ind i forfatning eller grundlov.

»Strengere regler for det årlige underskud, og kravet på national retsregler, er det virkelig nye her«, siger Margrethe Vestager. 

Hvis de nye strengere grænseværdier bliver overskredet, og f.eks. Danmark har mere end 0,5 procent i underskud, udløses en "auto-korrektionsmekanisme" (læs: højere skatter eller lavere udgifter). Hvad sker der så med det parlamentariske demokrati?

»Et Folketing kan ikke træffe beslutninger, der er bindende for fremtidens Folketing«, svarer Margrethe Vestager. »Men hvis vi underskriver aftalen, vil det ske på grundlag af en bred koalition. Vores politik er, at Danmark har en forpligtelse til at respektere underskudsgrænsen, men ikke nogen pligt til at sige hvordan!« 

Automatik
Der har været talt meget om den "automatiske korrektionsmekanisme", der indgår i aftalen. Men Margrethe Vestager afviser, at der kan blive tale om en ren automatik:

»Vi er inspireret af den tyske "gældsbremse" (forankret i den tyske forfatning - red.), men vi kan ikke sige på forhånd, at hvis grænsen overskrides, så skærer vi ned på f.eks. militærudgifterne. Man må skabe rum for politiske beslutninger, så folk kan vælge mellem forskellige muligheder«. 

Seneste udkast til finansaftalen
Ifølge det seneste kendte udkast, er det Kommissionen, der sætter de "automatiske korrektionsmekanismer" i værk, selv om aftalen formelt er mellemstatsligt og ikke en del af EU-retten.

Det ser Margrethe Vestager ikke som noget problem:

»Det er de opgaver, Kommissionen allerede har - i og med at man overvåger Vækst- og stabilitetspagten«. 

Men det skal ikke være muligt for Kommissionen at fastlægge de følsomme undtagelsesregler i pagten - som for eksempel at reglerne ikke skal gælde, hvor der er tale om "usædvanlige begivenheder uden for parternes kontrol" eller "perioder med alvorligt økonomisk tilbageslag".

»Dette er en mellemstatslig aftale, og disse undtagelser skal defineres af staterne«, siger Margrethe Vestager. 

Femte reviderede version
Finansaftalen og den presserende krise i Grækenland bliver de to vigtigste punkter på mandagens topmøde i Bruxelles. De bliver i øvrigt også målet for en generalstrejke i Belgien samme dag. 

I skrivende stund er diskussionen om finansaftalen baseret på den femte reviderede udgave af et forslag, der oprindeligt blev fremlagt i december af den faste formand for EU-topmøder Van Rompuy.

De første tre versioner er blevet offentliggjort. Den fjerde version blev lækket for en uge siden, mens den femte endnu ikke var tilgængelig ved redaktionens slutning. Mange mener, at den femte næppe bliver den sidste. 

Mandagens uløste problemer
Blandt de uløste spørgsmål, som stats-og regeringscheferne skal behandle på mandag, er især de "automatiske korrektionsmekanismer", og hvordan aftalens undtagelser skal defineres.

Et tredje stridspunkt er, om lande, som ikke har indført euroen, skal have ret til at deltage i de regelmæssige eurotopmøder. 

Det har Polen krævet, og den polske regering får nu dansk støtte.

Det er også uklart, om lande uden for euroen - som Danmark - risikerer en bøde, hvis de ikke vedtager den nye skarpe 0,5 procent underskudsgrænse på den rigtige måde (på trods af at Danmark ikke vil kunne få hjælp fra den fælles bødekasse). 

Den svenske Riksdag har taget stilling
Finansaftalen besynderlige, eller i det mindste utraditionelle karakter blev illustreret fredag gennem udviklingen i den svenske Riksdag.

Den borgerlige fire-partis regering har nemlig nu aftalt med Socialdemokraterne, at man vil acceptere en deltagelse i finansaftalen på fire betingelser: 

1. Ingen nye lovkrav i Sverige, ingen sanktioner mod Sverige, og ingen overdragelse af beføjelser vedrørende de økonomisk-politiske beslutninger.

2. Svensk ret til at deltage i euro-topmøder. 

3. Respekt for arbejdsmarkedets parter.

4. De svenske undtagelser for sanktioner og forpligtelser bevares - uanset om finansaftalen i fremtiden bliver en del af EU-traktaten.